Tesseract

Har man sagt Alex Garland, må man nødvendigvis også sige "Stranden", forfatterens forrygende debutroman fra 1998 (dansk udgave), som blev en litterær verdenssucces og som nu er godt på vej til at blive en Hollywoodsællert med teenagepigernes helt, Leonardo DiCaprio, i hovedrollen.

Nu skal vi så til at lære også at sige "Tesseract" - titlen på Garlands anden roman. Det var dog en underlig titel, tænkte jeg da jeg hørte den. Hvad er dét nu for noget ? Og umiddelbart er handlingen i "Tesseract" da også vanskeligere at få styr på end handlingen i "Stranden".

Vanen tro befinder vi os i bogens begyndelse på et snusket hotelværelse, denne gang dog på Filippinerne i stedet for i Thailand. Englænderen Sean venter på en gruppe gangstere, som er på vej for at slå ham ihjel. Og Garland kan skrive, så man helt heroppe i det kolde Nord kan mærke Sean svede angstens sved i den fugtige, filippinske varme. Udfaldet af mødet mellem Sean og gangsterne skal ikke røbes her, i stedet klipper vi til bogens anden historie, hvor kvinden Rosa venter på sin mand, som er punkteret på vej hjem fra arbejde. Det er 2 gadebørn, Vincente og Totoy, fra bogens tredie historie, som er skyld i mandens punktering.

Således væves fortællingerne sammen, griber ind i hinanden, og det hele kulminerer i en højst overraskende finale, hvor blodet sprøjter ud fra bogens sidste sider. Slutningen efterlod mig med sved på panden og galopperende puls. Da pulsen havde lagt sig tænkte jeg: Jeg er ikke sikker på, jeg har forstået hver en detalje, men det var dog en fed roman!

Rosinante, 2000. 227 sider.

BogWeb - 1. maj 2000