Bog

Swanerne på Malergården

Af (
2000
)

Anmeldelse

Swanerne på Malergården af Gerda Swane

02 jan.01
Lån bogen på


Swanerne blev rigtig kendt af hele familien Danmark, da Gyda Uldall lavede sine berømte tv-udsendelser om familien på Malergården. Sigurd Swane var jo en af Danmark store malere og også en maler, som kunne leve af sin kunst - endda særdeles godt. Hjemmet på Malergården var et fristed for mange af tidens store kunstnere - og skønånder.

Agnete Swane, Sigurd Swanes 2. kone (han var første gang gift med Christine, en søster til maleren Johannes Larsen), var selv en kvinde med utrolige kreative evner - hun ville gerne have været arkitekt, men det mente hendes far ikke, at piger kunne blive. Men hun tegnede ikke desto mindre tre af de huse, som familien beboede.

Agnete & Sigurd Swane fik tre børn - Hanne, Gerda og Henrik, og det er nu den 70-årige Gerda Swane, som har fortalt historien om Swanerne på Malergården.

Det er en utrolig omfattende bog, en bog, som er fyldt med detailler om alt mellem himmel og jord. Og man undres over, at mennesker i den grad evner at huske så detailjeret - men det gør Gerda Swane.

Bogen giver et indblik i en ualmindelig familie og i dets liv og omgangskreds - et stykke kulturhistorie. Agnete og Sigurd var stærke forældre, som gav deres børn meget - men børnene slap nok aldrig helt fri af deres forældre.

I 52 brød familien Swane op fra Malergården - svigerfaren havde foræret familien en Bedford lastbil; den fik de ombygget og lavet til den første rigtige autocamper, og med den tog familien til Sydeuropa, hvor Sigurd Swane fik ny inspiration. Denne tradition fortsatte man med i de næste 20 år.

Jeg har set denne ombyggede lastbil på Egeskov Slots museum - jeg fik straks lyst til at være en "Swane".

Gerda Swane fortæller spændende og som sagt meget detailleret, men springer let og elegant over historien om sin bror Henriks tyveri af farens billeder - det var en sag, som dengang vakte vældig furore i pressen. Men der er sagt nok om den sag.

I dag lever Gerda og Henrik Swane på Malergården, hvor de fører en heltemodig kamp for at holde den vedlige og på fode. Det nyeste, Gerda Swane har fundet på, er strudseavl.

Gerda Swane er selv en fremragende maler - men både hun og hendes søskende har nok altid måttet leve med at stå i skyggen af de markante forældre, som ville dem det så godt.

Det er en stor, smuk og fascinerende historie, som er det rene guf til de lange, mørke vinteraftener.  Det er en biografi til både mænd og kvinder.

Gyldendal, 2000. 508 sider.

BogWeb - 2. januar 2001

Bogdetaljer

Secondary title
erindringer
Forlag
Gyldendal
Faustnummer
23110237
ISBN
9788700281745
Antal sider
508

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer