Suffløren

Denne bog hører til i verdens klasse. Fra allerførste side, var jeg grebet af fortællingen og det varede ved lige til allersidste linie på allersidste side. Et sandt mesterværk. Sammenligningen med den makabre Seven eller den udspekulerede Hannibal i Ondskabens øjne er berettiget. Gang på gang bliver læseren draget mod et højdepunkt, for blot endnu en gang at konstatere, at der gemmer sig et nyt bjerg på den anden side. Læseren bliver konstant holdt til ilden med oplysninger, ledetråde og makabre fund. Beskrivelserne af mordfundene er fortalt med lige dele fakta og billedelige detaljer, som skræmmer læseren og giver rigelig med stof til fantasien, men alligevel afholder sig fra at blive overdreven og kliche. Historien er hele tiden krydret med detaljeret og brugbar fakta, men uden at gøre fortællingen kedelig eller irriterende belærende.

Specialagent Mila Vasquez, som er ekspert i at finde forsvundne børn, bliver hidkaldt til en sag om fem forsvundne piger. I forvejen arbejder der en dygtig og harmonisk gruppe med opklaringsarbejdet. Den består af fem forskellige agenter med forskellig ekspertområder, som således supplere hinanden og afdækker et hvert behov, men Mila's kompetencer er unikke og nødvendige for, at gruppen har en chance for at komme foran en seriemorder, som tilsyneladende trækker gruppen rundt i manegen.

Mila gemmer på dystre hemmeligheder og bringer en vis mystik med sig. Hendes evne er også hendes forbandelse. Hvad gemmer der bag kvinden, som gør skade på sig selv eller som ikke tør lade andre røre ved sig? Kvinden, som aldrig fælder en tåre, på trods af, at hendes speciale er at finde forsvundne børn og at hun nogle gange kommer for sent?

Mila og kriminologen Goran's tankegang er imponerende uden at virke unaturlig eller overdreven. Måden, hvorpå Goran opsummerer begivenhedernes gang og hele tiden får kollegerne til at fundere over hvor, hvordan eller hvorfor - eller Mila, som bliver ved og ved, gransker i sit stille og dystre sind, betvivler alt og alle og intet undgår hendes opmærksomhed, selv om hun måske ikke lige fanger det ved først øjekast. samspillet mellem Goran og Mila, som gentagne gange bringer gruppen tilbage på sporet, er harmonisk og skaber ro i en ellers hæsblæsende jagt.

Gruppens samarbejde er beundringsværdig og fascinerende at følge. Hvert medlem af gruppen byder på helt unikke evner og gruppen lader alle træde til med deres kompetencer. De supplere hinanden og skaber en samhørighed. Det minder om en nøje korrigeret dans mellem meget umage partnere. Men der er også fejltrin ind imellem og hen ad vejen opstår tvivlen om, hvor godt gruppen egentligt kender hinanden og de hemmeligheder, som de hver især gemmer på. Sarah Rosa, IT-eksperten, er tydeligvis modstander af Mila's medvirken til opklaringen. Hun trodser Mila og hendes teorier ved en hver lejlighed. Mila ligger til gengæld på ingen måde skjul på, at hendes erfaringer indenfor seriemordere er minimale. Gruppen, måske med undtagelse af Sarah Rosa, accepterer dette og i stedet for at være nedladende, bliver Mila inddraget i fremgangsmåden, teorier og metoder. Måske skyldes det netop Mila's ligefremhed, at gruppen er så behjælpelige.

Bogens opbygning er perfekt. Læseren får hele tiden passende mængder oplysninger, som snart efter resulterer i en afsløring. Læseren skal ikke huske tilbage på begivenheder, som der tidligere er hentydet til, men fakta bliver hurtigt anvendt og det letter læsningen og gør det nemt at holde styr på forløb og de mange forskellige personer, som figurerer i bogen. Og så byder bogen på ufattelig mange overraskelsesmomenter. Igen og igen får læseren smidt faretruende og hæsblæsende action i ansigtet og det er med til at bogen er så fantastisk en page-turner. Den er simpelthen umulig at lægge fra sig og man skal hele tiden lige have et kapitel mere.

Jeg anbefaler bogen til en hver, som vil have en skræmmende krimi på højt plan med nervepirrende action.

http://andrupsbookshelf.wordpress.com/