Stemmer fra dybet

Tolv bevægende og forstemmende historier fra en verden med røven i vandskorpen.

’Stemmer fra dybet’ er, som titlen antyder, et råb om hjælp fra tolv af de mennesker, vi ellers kun hører om som tal i en statistik. Men historierne er vedkommende for os alle. I morgen kan det være dig.

Vi ved godt, at de findes. Måske kender vi nogen eller kender nogen, der kender én. En medborger som kæmper for livet i det sociale system, som bliver mere og mere uigennemskueligt. Dorte Hummelshøj Jakobsen har samlet tolv personlige bidrag fra ti kvinder og to mænd, der kender rumlen.

Det er tolv historier om arbejdsløshed, kroniske lidelser, såvel fysiske som psykiske, alkoholisme, medicinafhængighed, lavt selvværd, fattigdom og udstødelse. Men også om en sej og indædt kamp for overlevelse. Redaktøren, Dorte Hummelshøj Jakobsen, har skrevet forordet, hvor hun bl.a. gør rede for baggrunden for at udgive denne antologi.

De tolv indlæg er i sagens natur meget forskellige i både stil og skrivemåde. Det er ikke professionelle, trænede skribenter og forfattere, vi har med at gøre. Det er mennesker, som gennem en kolossal anstrengelse har udleveret sig selv og deres historie til offentligheden. Man kan som udgangspunkt ikke vurdere indlæggene ud fra traditionelle litterære kriterier. Det er heller ikke noveller. Det er det virkelige liv.

Det, der bærer disse historier, er autenticiteten og den afsky for systemet, som historierne vækker. Det sætter tingene i perspektiv, når man igen og igen oplever politikere dyrke den sport, der hedder at sparke til folk, der ligger ned. Ikke blot skal de mennesker kæmpe med en kombination af fysiske og psykiske lidelser. De skal også mobilisere kræfter til at slås for deres ret til et værdigt liv i det, vi ynder at kalde vores velfærdssamfund.

Men det er ikke tristesse og modløshed det hele. Der er også historier om folk, der prøver at hjælpe andre og f.eks. giver vejledning i, hvordan man får et minimalt budget til at række, uden at familien skal gå sultne i seng.

Man skal selvfølgelig have for øje, at disse historier er personlige, subjektive beretninger. Læseren har ikke mulighed for at vide, hvordan disse personers sager er oplevet fra den anden side af bordet. Men når de svage oplever at blive overset og misforstået, må de stærke tage deres regelsæt op til overvejelse.

Det ville være let at sige, at bogen burde være pligtlæsning for alle vores politikere, men jeg har en fornemmelse af, at mange dem blot vil have et skuldertræk til overs for den. Det er dig og mig, der skal læse disse historier, og så skal vi tage vores politikere i kraven og forlange, at de skal gøre tingene anderledes. Læs historierne og tænk på dem, næste gang, du skal stemme.