Spejlbogen

Hvem husker hvad. Velfungerende og velfortalt krimi om et manuskript uden slutning, et uopklaret mord og tre forskellige historier.

Denne kriminalromanen om mordet på den berømte professor Joseph Wieder fangede mig lige fra starten. Den rumænske forfatter, som første gang er oversat til dansk, formår virkelig at skrive et plot med en struktur, som bevarer spændingen til sidste side. En roman, som på traditionel vis handler om at finde ud af, hvem morderen er, men ligeså meget om hvorfor mordet blev begået. Fortællingens fokus på erindringer, det være sig sande eller falske, og hvordan den samme hændelse bliver husket og opfattet forskelligt, er meget interessant.

Peter Katz er litterær agent, og en dag modtager han første delen af et manuskript fra Richard Flynn. Udkastet handler om Richards tid som studerende ved universitetet i Princeton, og hans forbindelse  til den unge studerende  Laura Baines, som introducerer ham til den berømte professor Joseph Wieder. Wieder bliver myrdet, Flynn bliver mistænkt, men mordet bliver ikke opklaret.  Og her slutter det tilsendte manuskript. Men i Flynns følgebrev til Peter Katz antyder han, at han har fået nye oplysninger. Vil Richard Flynn gå til bekendelse og tilstå, at han var morderen, eller vil han afsløre morderen?

Peter Katz ønsker at læse resten af historien, men her støder han mod en mur og mange løse ender.  Det viser sig at Richard Flynn er død, og det er ingen, der har kendskab til de manglende sider af bogen. Historien skifter nu synsvinkel, og der er to personer mere, som forsøger at løse mysteriet: en journalist og en pensioneret politibetjent, som oprindelig arbejdede på sagen. 

Jeg blev suget ind i de meget overbevisende og troværdige fortællinger fra de tre personer, men da de på mange felter modsider modsiger hinanden, kan de jo ikke alle være sande.  Har alle de involverede personer taget fejl, og er det, som de har set gennem vinduerne i virkeligheden noget, de har set i et spejl?

Centralt i Spejlbogen er teorier om, hvordan hjernen virker, og hvordan vi opfatter hændelser og husker dem, og mange samtaler drejer sig netop om erindringer, og om hvorvidt man kan manipulere med folks måde at huske på.  ”Vores minder er ikke andet end en filmrulle, som en dygtig klipper kunne samle, som han ville, eller en slags gelatinemasse, der kunne formes på alle mulige måder”. 

E.O. Chirovici er rumænsk forfatter, nu bosat i Belgien, og overalt er hans roman blevet modtaget med begejstring, og det samme vil formodentlig ske i Danmark. Som sædvanlig er det en fornøjelse at have en bog fra forlaget Hr. Ferdinand i hånden. Det er godt boghåndværk og typografien er indbydende og let at læse med luft mellem linjerne.