Søvnens gidsler

ZZZZZ. Søvn er alt andet end tiltrængt og befriende hos hovedpersonerne i Hans Henning Harmers roman om tre skæbner og deres kamp mod søvnen.

Ret pudsigt så har jeg faktisk brugt bogen som godnatlæsning i den senere tid. Men i modsætning til personerne i bogen er jeg heldigvis ikke spontant faldet i søvn under læsningen.

Bogens tema er søvn, og den handler om tre søvnplagende personer, der pludseligt og brat gribes af døsighed, og (bogstaveligt talt) falder i søvn:

Irene Vestager, fraskilt og enlig mor. Hun er violinbygger. Og ligesom for de andre hovedpersoner har hendes søvnbehov frygtelige konsekvenser både for hende personligt og for hendes arbejde. F.eks. da hun falder i søvn under restaureringen af en gammel kostbar cello, og ødelægger instrumentet.
Henrik Jacobi, ansat i Udenrigsministeriet, passioneret flyentusiast med eget fly. Hans søvnproblemer har nær kostet ham livet, og kæresten er lige flyttet ud af hans liv. Hans liv er sat på standby.
Harry Josefson er en halvgammel privatdetektiv, som lige har mødt sit livs kærlighed. Men en dag, da han falder i søvn midt under et indbrud hos en klient, får det alvorlige konsekvenser.

Fra kapitel til kapitel skiftes der mellem de tre hovedpersoner. De kender ikke hinanden fra starten, men mødes første gang i en søvnklinik og bliver senere rodet ind i en speget kidnapningsaffære.  

Sproget er, specielt i starten, lidt kringlet, men det er kun, indtil man lige får sig sporet ind på stilen. I hele bogen fortæller de tre hovedpersoner små historier i historien, hvor pointen først kommer til sidst, eller slet ikke er der. Det er et lidt spøjst fortælleteknisk træk, men passer utroligt godt til stilen i bogen.

God bog, som er alt andet end søvndyssende. Stilen er anderledes, end man er vant til, men ret fascinerende. Desuden indeholder bogen en af de mest platoniske beskrivelser af elskov, det er sådan noget med "udforskning af hinandens landskaber" o.s.v. Underholdende, grænsende til det groteske.

Klim, 2006. 317 sider. Kr 299,-