SOS Wilhelm Gustloff

Erik Knoths dokumentarroman beskriver, hvordan det var at være en almindelig tysk familie under 2. verdenskrig, hvor nogle blev nazister og andre en del af modstandsbevægelsen.

Familien Müller bor i en gudsforladt landsby i Østpreussen. Der er fattigdom og arbejdsløshed og derfor bliver der stillet store forventninger til fremtiden, da Adolf Hitler bliver rigskansler i 1933. Især far Werner glæder sig, mens mor Helga er mere skeptisk. Derudover er der tre børn i familien, Eike som er 11 år, Gretha 9 år og Bernd 4 år. Og det lader da også til at alt bliver bedre, Werner bliver ansat i sit gamle firma, og der bliver flere penge til at leve for.

I Werners brors familie er der helt andre tanker i forbindelse med Hitlers magtovertagelse, hans bror deltager i illegalt arbejde, og da han bliver dræbt af Gestapo, tager broderens søn over.

I 1939 får familien Müller lov til at deltage i en ferie på luksusskibet Wilhelm Gustloff, hvor datteren Eike møder en overbevist nazist, som hun bliver gift med. Selv om hun ikke sympatiserer med hans politiske overbevisning falder hun for hans charme.

Efterhånden rykker krigen tættere på, der er mange dræbte soldater, også Eikes mand, og til sidst bliver selv Werner og Bernd indkaldt som soldater. I januar 1945 er alt kaos, og sammen med tusinder af andre flygter de tilbageblevne familiemedlemmer over Østersøen. De kommer om bord på Wilhelm Gustloff, som bliver skudt i sænk af en russisk ubåd, og af de ca. 10.000 ombordværende, er der kun omkring 1200 der overlever deriblandt Eike.

Erik Knuth har kaldt bogen for en dokumentarisk roman, men desværre synes jeg ikke det er lykkedes at gøre bogen til en god roman. Der er dog gode skildringer af hverdagslivet og også skildringer af hvordan de forskellige politiske opfattelser splitter familier af, hvem tør man stole på og hvor meget skal man vide?

Jeg synes temaet er meget væsentligt og vigtigt, men hovedpersonerne bliver ikke rigtig levende, de taler stort set alle sammen på samme måde, og rigtig troværdige bliver de aldrig.

Wilhelm Gustloffs forlis er også skildret af Günter Grass i romanen "I krebsegang" fra 2002, og den vil jeg hermed gerne anbefale.

Hovedland, 2006. 405 sider.