So long Marianne

En kærlighedshistorie om musen bag kunstneren, krydret med ekstra, ikke tidligere udgivet materiale af Leonard Cohen og fine tidsbilleder fra Cohens og Mariannes unge år.  

’So long Marianne’ er en biografi; Marianne fortæller om det årti, hun tilbragte i et kærlighedsforhold til sangeren og forfatteren Leonard Cohen – men det er også en kærlighedshistorie. Biografien er skrevet i tredje person, da den er blevet til efter samtaler med Marianne og Leonard Cohen. Breve, digte og små beskeder er inddraget, ligesom venner har bidraget til at fortælle denne historie.

Marianne føler sig tidligt i livet fanget. Hun var veltilpas hos mormoren men trivedes ikke hos de gammeldags og hårde forældre i Oslo. Hun møder den norske forfatter Axel Jensen, inden han slår igennem, forelsker sig i ham og følger hans mindste vink. De ender på den græske ø Hydra, hvor Axel skal skrive og Marianne holde hus for ham. Axel er en diktator med store problemer med alkohol og temperament, Marianne er en ung ureflekteret kvinde, der finder sig i alle Axel luner, og de mange gange han forlader hende med andre kvinder. De får en søn sammen, men Axel ser næsten ikke sin søn, da han i ugen efter fødslen allerede er i gang med en anden kvinde.

 Efter nogle meget tumultariske år på øen ender forholdet, og da Marianne møder den skønne canadiske Leonard, gentager hun alt, hvad hun har gjort det meste af sit voksenliv. Leonard bliver stadig mere berømt, Marianne trives med intet at lave udover at være muse for Leonard og mor til sønnen Axel Joakim, der kommer i anden række. I nogle år er det én stor kærlighedsakt, men også det forhold er skævt fra starten, og spørgsmålet er, hvor længe det kan holde? Historien gentager sig for Marianne, og på stort set alle områder vælger hun samme vej igen. I stedet for en narcissistisk nordmand vælger hun en narcissistisk canadier, som i sidste ende vil andet og mere end hende.

Biografien indeholder hidtil ukendte digte af Leonard Cohen, og jeg melder med skam, at jeg ikke kender ret mange af hans værker, så hans person var ikke det, jeg vægtede i romanen. Men jeg er sikker på, at fans vil finde megen glæde i disse nye sider af manden, og ikke mindst finde glæde i de nye tekster der her kommer frem. 

Jeg selv var meget optaget af Marianne, hendes uligevægt, manglende evne til at stille krav til sig selv, og ikke mindst hendes til tider store svigt af sønnen. Nu var 1950-60’erne jo en anden tid, både mht. til kvinderoller, frigørelse og det levede liv. Det bliver rigtig fint portrætteret i biografien, og både tiden, krigen i Grækenland og verdens tilstand bliver sat i perspektiv gennem de fire menneskers fortælling. 

Personligt ville jeg meget gerne have haft en dybere fortælling om Marianne og hendes handlinger. Men denne biografi er ikke bygget op omkring den præmis, den er fortællingen om en – for mange – kendt og elsket musiker og forfatter og hans år med denne usædvanlige norske kvinde. Endnu en gang sætter hun sig selv i baggrunden, præcis som i den fortalte historie, og det er der faktisk også et stort signal i.

Originally published by Bognørden, Litteratursiden.