Selvportræt i et konvekst spejl

Digte i en strømmende, associationsrig lyrisk prosa, fuld af dunkle og gådefulde hentydninger. Digteren var i 1950'erne del af New York-skolens inderkreds

Et langt, sammenhængende meditativt prosadigt om "den udtrykkelige verden", d.v.s. både den håndfaste og konkrete verden, og den verden, der kan udtrykkes, beskrives