At se med egne øjne : mit KVINFO

Et overbevisende kampskrift for at bevare KVINFO og få politikerne til at indse tåbeligheden i at nedlægge KVINFO som selvstændig institution.

Daværende kulturminister Mette Bock melder i 2017 ud, at KVINFOs biblioteksopgaver flyttes ind under Det Kgl. Bibliotek, og enhver der har været bare i nærheden af offentlige bevillinger ved jo godt, at så udhules budgettet langsom og sikkert. Hvordan kunne man gøre det, tænkte jeg igen og igen, da jeg læste hele historien om KVINFO, skrevet med kæmpe indsigt af Elisabeth Møller Jensen, direktør for KVINFO gennem 24 år.

Det er en tur gennem de første spæde anslag i 1964, hvor legendariske Nynne Koch tager de første skridt til en registrering af kvinderelevant litteratur til den virkelige politiske accept, hvor KVINFO flyttes til Fisken i forlængelse af Diamanten. Spændende er det at læse historien om 1970ernes kvindekamp, måske især når man som bibliotekar husker mange af navnene og begreberne, over 1980ernes stilstand til en ny bølge af aktive kvinder i 1990erne.

Man kan ikke andet end at beundre Elisabeth Møller Jensen, for hun har kæmpet og været i modvind mange gange. Interessant er det også at læse om tiden fra nullerne og op, hvor mentorordningen for indvandrerkvinder bliver en kæmpesucces. Der er stadig mange kvindekampe at kæmpe, også i vores eget lille land, for få kvinder i politik, for få kvinder i ledelse, lønskævheder, barselsorlov osv osv. Ufatteligt at man ikke fra politisk side skønner mere på det kæmpearbejde, der er gjort og gøres for ligestilling med en institution som KVINFO.

Der er mange navne og konferencer og politiske debatter refereret i den store bog, det er ikke lige strandlæsning, og måske kan man indimellem gå lidt død i kampene og opremsningerne, men læs alligevel bogen. Man kan håbe på at nogle kvindelig politikere også vil læse den og tænke sig om en ekstra gang, inden KVINFO udpines langsomt og sikkert.