Anmeldelse
Ridder Hialmar af Susanne Clod Pedersen
- Log ind for at skrive kommentarer
Samlet udgave af forfatterens trilogi om ridder Hialmar og hans romantiske og spændende oplevelser i 1400-tallet.
De tre tidligere udgivne historier: 'De gyldne sporer', 'Den højeste ære' og 'Det største kald' siger vist særdeles godt, hvad dette handler om. Den historisk interesserde læser får hele paletten af spænding, romantik, kærlighed og drabelige kampe fra en tid, hvor begreber som ære og slægtsbånd spillede en stor rolle.
Susanne Clod Pedersen har bevidst fortalt sin lange historie i et gammeldags sprog fyldt med maleriske beskrivelser og høvisk tale, og læseren kommer til at tænke på gamle middelalderberetninger og folkeviser. Historien minder en hel del om Guillous historier om tempelridderen Arn, men den er ikke helt så umiddelbar tilgængelig på grund af sproget.
Den unge Hialmar Gunwardsøn bliver slået til ridder, og i sin første turnering udmærker han sig på fornemste vis. Hans bedrifter i turneringen skaffer ham oven i købet en plads ved højbordet, så hans fremtid synes let og lysende. Under en pause fra middagen kommer han til at overvære en skræmmende situation, hvor hans ærkefjende Rane overfalder sin egen søster og truer med at voldtage hende senere. Søsteren Arina vil begå selvmord, men Hialmar får hende talt fra at begå den desperate handling. Opdraget efter alle ridderskabets hellige regler om beskyttelse og ære, tilbyder han Arina sin hjælp. Han vil sørge for, hun kan komme til Lübeck og tilbyder hende sin uforbeholdne beskyttelse. Flugten lykkes, men nu er Hialmar alene i en verden, hvor han må kæmpe for sine muligheder og den voksende kærlighed til Arina.
Hele den lange historie er på over 1000 sider, som bevidst er holdt i en højtideligt og til tider højstemt sprog, og det besværliggør naturligvis læsningen og den umiddelbare tilgang til bogen, men man vænner sig hurtigt til sproget. Der er givetvis nogen, som vil stå af undervejs, men den ihærdige læser vil få alle tiders historie med alt til faget hørende. Den samlede historie er først og fremmest særdeles intens og underholdende, og det mærkes tydeligt, at forfatteren har sin research og sine detaljer på plads.Under læsningen kommer man ofte til at tænke på historierne om Kong Arthur og hans riddere eller Walter Scotts ridderromaner ('Ivanhoe'), og det er bestemt ikke så ringe endda.
Brugernes anmeldelser