Rend mig i malerierne

Rend mig i malerierne er det amerikansk svar på Olsen Banden, hvor alt der kan gå galt også går galt. Der er en dejlig og godhjertet humor i bøgerne om Dortmunder og hans bande.

Anbefalet af bibliotekar Per Kjær Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker

Lån bogen på

Dortmunder og hans bande begår i deres fjerde eventyr tyveri inden for kunstverdenen. Dortmunder skal stjæle et dyrt forsikret maleri, hvorefter ejeren skal hæve forsikringssummen. Dortmunder vil herefter blive 100.000 dollars rigere.

Dortmunder kan ikke lade en sådan chance gå sin næse forbi, og snart er planlægningen i fuld gang. Men allerede under indbruddet går det galt.

Dortmunder må gemme sig i en elevatorskakt, mens hans bande stikker af med maleriet. Ud over Dortmunders problem med at komme uset ud fra gerningsstedet, kommer Westlakes humor tydeligt til udtryk i den scene, der samtidig udspiller sig på et hotel i nærheden.

Her er banden flygtet hen. Desværre støder banden sammen med en gruppe skotter. Det kommer snart til et kæmpeslagsmål, hvorunder maleriet bliver brugt som kølle. Senere viser det sig, at Tiny, der selvfølgelig er en kæmpe, har tabt maleriet. Gode råd er nu dyre for Dortmunder, da maleriets ejer har hyret en lejemorder til at myrde Dortmunder, hvis ikke maleriet bliver afleveret til tiden!

Heldigvis kan forsikringssager trække i langdrag, så Dortmunder hyrer en maler til at male en kopi. Donald E. Westlake udruller igen sit humør i beskrivelsen af maleren, der malede 20$-sedler – et arbejde, der tog over et døgn for en enkelt seddel.

Da maleri og penge endelig skal udveksles omkring 5 måneder senere, går det selvfølgelig galt igen. Der sker et nyt røveri, og både maleri og penge bliver stjålet. Herefter går det over stok og sten. Eventyret ender til slut i Skotland, hvor også politiet møder talstærkt op. Kendetegnende for Westlakes bøger er ligesom med Olsen Banden – at man på forhånd ved, at det hele ender galt! Det er morsomt, og der er en herlig underspillet humor i Westlakes bøger om Dortmunder.

Der er vel tale om en form for galgenhumor, hvor der hele tiden sker nye forviklinger, som banden skal klare sig ud af. Selv om man griner af bandens besværligheder, har man også ondt af Dortmunder. Det er synd for banden, at de efter så meget besvær ikke får noget ud af deres forbrydelser. 


På dansk ved Frits Remar. Lademann, 1979. 268 sider