Rejsen til Ursopia

Første del af en planlagt fantasy-serie om Martin Fox. En modig dreng med særlige egenskaber i en traditionel historie med plads til forbedringer.

Jesper Gullemann debuterer med denne roman. Trods gode intentioner og et spændende plot lykkes det ham ikke helt at komme i mål med sin historie.

Forfatterens egen baggrund, hvor han har brugt det at skrive til at få bearbejdet overvægt, manglende selvtillid og depression, er i sig selv en god og temmelig beundringsværdig historie, men desværre mangler den ellers lovende historie både dybde og substans.

14-årige Martin lever efter faderens død alene med sin mor. Økonomien er stram, og en dag har hun ikke råd til at have ham boende længere. Martin bliver herefter indskrevet på en billig efterskole, der har bueskydning på programmet, og eftersom Martin har skudt med bue det meste af sit unge liv, synes det at være den ultimative løsning.

Efterskolen viser sig at have ganske få elever og lærere, og der foregår noget mystisk om natten, men efterhånden falder Martin fint til, og bliver rigtig gode venner med pigen Sofie.

Efter nogle måneder bliver Martin omsider indviet i skolens hemmelighed, og det skal ændre hans liv for altid. I skolens kælder er der nemlig en port til en anden verden, Ursopia, og lærerne, som i virkeligheden er elverfolk, og eleverne har i mange år vogtet porten, så de sorte elverfolk ikke kan komme igennem til vores verden. I Ursopia er de sorte elverfolk ved at vinde herredømmet, og Martin bliver nu en del af en desperat kamp for overlevelse.

Der er rigtig mange gode ting i Gullemanns historie og plot: En almindelig dreng kastes pludselig ind i en magisk verden med elverfolk og en masse underlige skabninger, og det skal vise sig, at drengen er udset til at blive den frelsende helt. Desværre virker sproget tungt og anstrengt med for meget direkte tale og for mange hurtige løsninger. Jeg savner mere uddybende og beskrivende detaljer på hele Ursopia, og de mange mærkelige væsner og hovedpersonerne forbliver kun skabeloner, som man har svært ved at forholde sig til. Med til at trække ned er naturligvis også en hel del stavefejl og sproglige gentagelser, som en mere omhyggelig korrektur kunne have rettet op på.

Gode intentioner og en fin skitse til en god historie, som forhåbentlig vokser til noget større og bedre i de kommende bind.