Patterson - sort ko, hvid mælk

Fremragende debutroman om mandekønnet i al sin pragt - med humor, ironi og indsigt beskrives Danmarks muligvis mest håbløse mand.

Den aldrende Patterson har brugt det meste af sit liv på at modsætte sig ”systemet”. Han sætter en stor ære i at drikke sine egne medbragte drikkevarer på diverse af Københavns caféer, ligeså vel som han prøvesmager varerne i supermarkederne. Dette afstedkommer adskillige konflikter og optrin, men som Patterson selv siger, så er han flokkens sorte ko. Og selv sorte køer producerer hvid mælk.

Da Patterson får udgivet en samling af haiku-digte og til bogens reception brillerer med verset ”Selvom de hænger. Er Irenes bryster jo. Stadig dejlige”, bliver det nok for Irene. Hun forlader Patterson for at få fred, og hermed sætter hun gang i den helt store sjælerejse for Patterson.

Han lægger alt bag sig for at starte på en frisk, og flytter ind i hos den unge Zenia. Her beslutter han sig for at tilendebringe sit livs store projekt, nemlig den akademiske afhandling ”Mysterium Femina”. En omgang – efter Pattersons egen mening – seriøs forskning udi kvindekønnet, indeholdende alt fra private optegnelser til en stor mængde pubeshår.

Desværre er ikke alle kvinder ligeså modtagelige for Pattersons charme, som han selv regner med, hvilket bibringer ham en del knubs på forskningens alter.

Sjældent er jeg blevet præsenteret for en så utiltalende mandsperson som Patterson. Han ejer ikke et gran af selverkendelse, han er ulideligt selvsikker, højtråbende og fuldkommen håbløs. Dette til trods, kan man dog alligevel ikke lade være med at holde af ham, for al hans håbløse selvtillid minder én om en seks-årig drengs store tro på sig selv og egne evner.

Kasper Syhler har skrevet en del børnebøger, samt manuskripter til film og computerspil. ’Patterson. Sort ko, hvid mælk’ er hans romandebut, og det er efter min mening en rigtig flot debut. Med humor og stor ironi, portrætterer Kasper Syhler i ’Patterson. Sort ko, hvid mælk’ mandekønnet i al sin pragt og fejlbarlighed.