Pandora i Congo

Sprælsk, spændende, skøn og lidt tosset røverhistorie fra Congo, England og omegn.

Forsiden af den danske (og vist også den originale) udgave af ’Pandora i Congo’, er vidunderligt grøn. Det må siges at passe ret godt til bogens indhold - for det er i sandhed en farverig historie der gemmer sig indeni.

Som ramme og den røde tråd i romanen har vi forfatteren Thomas Thomson. Han fortæller os historien om hvordan han som ung blev hyret af en sagfører til at nedskrive en mordanklagets historie. Anklagen er alvorlig - han formodes at have myrdet to engelske brødre fra en finere familie der er på ekspedition til Congo. Så ingen forventer at han slipper levende fra sin dom.

Den anklagede sidder, ikke overraskende, i fængsel, så vores fortæller har kun mulighed for at ”besøge” ham et par timer hver anden uge, så det tager sin tid at få fortalt og nedskrevet hele historien. Og det viser sig at være en værre historie!

Hvis man har hørt lidt om hvad ”den hvide mand” har gjort ved Congo og landes indbyggere, evt. læst Josephs klassiker ’Mørkets hjerte’, gyser man automatisk lidt når man hører ordet Congo. Det gys fortager sig på ingen måde efter at have læst denne beretning. De hvide er onde - men det viser sig at den Congolesiske jord gemmer på noget der er endnu farligere end den hvide mand…

Ved siden af Congo-ekspeditionen hører vi om Thomas Thomsons liv i Frk. Pinkertons pensionat. Et pensionat der blandt andet er beboet at en voldfisende irer og en ond skildpadde uden skjold ved navn Marie Antoinette. Som man måske kan fornemme er det en fortælling fuld at glimt i øjet og sten i skoene.

’Pandora i Congo’ er voldsomt underholdende. Man labber det i sig. Jeg håber at Albert Sánchez Pinol har mere godt til os i ærmet. Debutromanen ’Kold hud’, der udkom for et par år siden, er også absolut læseværdig. På en måde er det to bøger meget forskellige og på en måde meget ”ens” - jeg siger ikke mere….