På sporet af årgang 1946

En lille charmerende huskebog, der sætter skub i erindringen hos alle os fra de store årgange.

I år fylder den største årgang nogensinde 70 år. Det fejres med denne lille bog redigeret af tidligere kulturminister Jytte Hilden og tidligere gymnasielærer Inge Dalsgaard, der begge tilhører de store årgange fra 1940’erne. Årti for årti hjælper historiske pejlemærker om stort og småt erindringen på gled, og de ledsagende illustrationer fra katalogerne fra Daells Varehus og Magasin, der viser tidens skiftende mode, kalder smilet frem. Udvalgte danskere, kendte og ukendte fra årgang 1946, har bidraget med deres erindringsglimt. De kan næppe siges at være helt repræsentative for årgangen, men de giver et levende billede af en svunden tid, og man får indtryk af deres nuværende situation og tanker om fremtiden.

Man kan undre sig over, at der er en overvægt af mennesker fra København og omegn og efterlyse de mennesker fra 1946-generationen, som livet har behandlet mindre pænt. Nu er det dog ikke et videnskabeligt sociologisk værk, men blot en lille smagsprøve på de sidste 70 år. De valgte bidragydere tegner et både personligt og generelt billede af en generation, der blev født ind i en vanskelig tid, men som fik gavn af det velfærdssamfund, der udviklede sig. Tal fra Danmarks Statistik illustrerer perioden med faldende fødselstal, urbanisering, stigning i uddannelsesniveauet og kvindernes erobring af arbejdsmarkedet.

Årgang 1946 blev spået en dyster fremtid på baggrund af den nys overståede krig, men sådan kom det som bekendt ikke til at gå. Politisk satsede man på uddannelse, og det betød blandt andet uddannelsesstøtte, så også unge fra beskedne kår kunne tage en videregående uddannelse. Det afspejler sig i erindringsglimtene, som er skrevet af ældre med overskud. Livet har stort set behandlet dem pænt. De fleste af dem, men dog ikke alle, har haft en tryg opvækst. De har alle klaret sig godt og er gennemgående veluddannede og tilfredse med deres liv. Enkelte af dem er endog i stand til at se ud over deres egen næsetip og bekymre sig om klodens fremtid.

Jeg er selv fra årgang 1946 og en af de heldige, der kunne få en uddannelse takket være uddannelsesstøtten. Med alderen er jeg blevet mere og mere taknemmelig over at tilhøre den første velfærdsgeneration. Denne lille bog sætter på en overskuelig og indbydende måde perioden i perspektiv. Jeg har haft stor fornøjelse af at læse den og tænke tilbage, men jeg tvivler på, at den umiddelbart vil appellere til vores børn og børnebørn. Derimod tror jeg, ligesom udgiverne, at bogen vil kunne inspirere os til at formidle historien, først og fremmest vores egen, men også alle de andres, til de yngre generationer.