Opgangen

Romanen skulle være en opsang til grønlandske og danske politikere, der fastholder stereotype forestillinger. Desværre forspilder den sin chance for at være netop det.

Af Tanja Nielsen, Direktør for Det Grønlandske Hus i Aarhus

’Opgangen’ skildrer to spor: En grønlandsk filmskuespiller, Elise, som bor i England, hvor hun flygter fra fordomme om grønlændere oog en færøsk kvinde, Solveig/Solrun, som præsenterer sig som dansk, fordi hun ikke vil opfattes som færøsk. Elise flytter til Danmark pga. sit arbejde og flytter ind i en opgang i København, hvor også Solveig/Solrun bor. De to kvinder er hinandens diametrale modsætninger, den ene er meget ekspressiv, og den anden er sky og tilbageholdende. I opgangen bor desuden en dansk mand, som kommer til at spille en rolle i en form for trekantsdrama.

De negative stereotyper om færinger og grønlændere lever i bedste velgående i romanen. For at nedbryde fordomme og stereotyper er det nødvendigt at supplere læseren med viden og en bedre forståelse. Bogen byder hverken på alternativer til stereotyperne eller højner viden på området. I beskrivelsen har forlaget skrevet, at bogen er en opsang til grønlandske og danske politikere og til den del af den danske befolkning, der stadig er med til at fastholde negative stereotyper. Det kan jeg ikke genkende. Tværtimod underbygger beskrivelsen af fulde grønlændere på torvet og skam over sin grønlandske oprindelse fint de eksisterende fordomme, grønlændere i Danmark oplever. Forfatterens egne kampe og fordomme med den dansk-grønlandske identitet gennemsyrer bogen og er for læseren uvedkommende. Her var en unik mulighed for at gøre en forskel, men forfatteren spilder i dén grad muligheden.

På samme måde er der i lydbogsformatet en fin mulighed for gennem oplæsningen at lære, hvordan grønlandske ord lyder og udtales. Som grønlandsksproget bliver det en distraktion og et irritationsmoment, at oplæseren fra start til slut udtaler grønlandske ord forkert. Dette er et generelt problem med lydbøger, der indeholder grønlandske navne, byer og begreber.

Irritationen bliver ikke mindre af, at den kærlighedshistorie, romanen forsøger at skildre, mest minder om en typisk og forudsigelig amerikansk Romcom B-film uden spænding og sødme. Man hepper desuden heller ikke på romanens personer. Kønsrollerne bliver fremstillet simpelt og stereotypt og er en fornærmelse mod både kvinder og mænd. Fx bliver den danske mand straks interesseret i den sky og tilbageholdende Solveig/Solrun, efter at hun har fået makeup og kjole på. Inden da havde han ikke vist synderlig interesse for hende. Der skal forhåbentlig mere til at vække en mands interesse.

Det er svært at holde fokus og fortsætte med at læse bogen, når der mangler både spænding, en interessant historie og personskildring. Alt bliver serveret for læseren. Fx nævnes det nøgternt op til flere gange at Solveig er blevet seksuelt misbrugt som barn af sin bedstefar. Man bliver som læser ikke på samme måde forarget eller overrasket, det bliver bare en konstatering – en selvfølge, der forstærker den fordomsfulde stereotyp.

Det bedste ved bøger er at blive opslugt og træde ind i en anden verden, men det opleves ikke som læser af denne roman. Sprogligt er bogen fattig og forvirrende. ”Under flyet kom Danmark nærmere, og hun mærkede en tvivl, om det nu var det rigtige at gøre, men det var for tidligt at lade den vokse sig større” . Er det Danmark eller tvivlen, der vokser sig større?

Man kan kun gisne om, hvorfor denne bog er blevet udgivet, da den langt fra holder hvad den lover.