Nygift!

Hjælp! Måske er det ikke så rosenrødt og romantisk at være nygift alligevel? Godt nyt til - især kvindelige - hængekøjelæsere her i sommerferien.

"Jeg havde ingen anelse om, at det ville være sådan at være gift". Udtalelsen er Emma Sheridans, og hun har kun været gift med drømmefyren Joe i nogle få måneder.

Meget truer det spritnye ægteskab:
- Først og fremmest en furie af en svigermor, som mener, at Emmas fornemste pligt er at sørge for et lykkeligt hjem - hvilket ikke overraskende indbefatter nystrøgne skjorter - til hendes yndlingssøn Joe.

- Så er der uenighed om ambitioner med hensyn til jobbet for dem begge.

- Spørgsmålet børn/ikke børn.

- Vennerne. Joe fortsætter med at have "drengene" til fodbold hver fredag uden at spørge Emma. Joe bryder sig omvendt ikke om Emmas bedste veninde Mickey.

- Og endelig jalousien, der truer i kulissen, begge flirter lidt med utroskaben. Til sidst glider de mere og mere fra hinanden, og skænderierne bliver så alvorlige, at Emma må tage op til overvejelse, hvad det egentlig er, hun vil.

Zoë Barnes' roman er oprindelig skrevet i 2003, men man føler sig af og til hensat til 70'erns eller sågar 60'ernes kærlighedsromaner med udtryk som: "Det lyse, honninggyldne hår", "...elegant spadseredragt..." og "Joe løftede hende op i sine store, stærke arme" osv.

Jeg gad også nok vide om bogens svigermor-model, der kraftigt forventer af hovedpersonen Emma, at hun opgiver egne ambitioner til fordel for Joes, og sørger for varm mad til ham hver aften, virkelig stadig eksisterer i det 21. århundredes dagligdag?

Men sproget er flydende og dialogerne serveres i mundrette bidder. Problemerne er reelle nok, og man fanges ind af handlingen og følger spændt med i personernes gøren og laden.

Bogen er lanceret som chick litt. Jeg tror, at yndere af chick litt-genren vil blive lidt skuffede. "Nygift" lever ikke op til den rappe humor i de bedste af dem. Men læsere af kærlighedsromaner kan roligt stige på.