Bog

Nu, for helvede!

Af (
2012
)

Anmeldelse

Nu, for helvede! af Heidi Linde

18 jun.12

Underholdende roman om livets mange valg, også dem vi ikke tør tage

Romanen tager sin begyndelse den dag Obama modtager Nobel’s Fredspris. Vi er i Norge, en lille soveby Kongsvinger, hvor vi møder de fire personer, som er romanens omdrejningspunkt. Tankpasseren Kevin, med den ulykkelige kærlighed, den gravide Therese, som er i konflikt med sig selv om sit liv, den nygifte Jessica som også stadig søger efter livets mening og endelig den midaldrende Lydia, som har en usynlig veninde, dronning Sonja. Vi følger de fire personer gennem både barndom, ungdom og voksenliv, og det er bestemt ikke kedeligt.

Linde har bygget historien op omkring en lille soveby, mens personerne har et i den grad levende indre liv. De tumler med store traumer omkring svigt, forventninger og forsoning, og Linde skifter sprog alt efter hvem der er i fokus. F.eks er Kevin meget dynamisk fremstillet, mens Jessicas liv er meget mere som i en chicklitt-roman. Alle er generelt infantilt og morsomt beskrevet, uden at de udstilles som nogle fjolser.

Beskrivelsen af miljøet i den lille by er Linde sluppet rigtig godt fra, man fornemmer at alle har en identitet, alle ved noget om alle, og alligevel er de fælles om at få det til at fungere på en eller anden måde. Man kan fornemme de dufte der er, stemninger og også en omsorg for dem, som ikke har det nemt. Der er en godmodig stemning i byen.

I og med at romanen ligesom har flere hovedpersoner eller karakterer, ændrer man hele tiden sit syn på de forskellige, derfor kan man identificere sig med den, som ligner en selv mest lige nu, og måske om lidt med en anden. Historien skifter mellem nutid og fortid, så vi kan følge personernes udvikling over tid. Det er ret interessant, især fordi jeg fornemmer, at tiden er gået i stå i byen, det er kun personerne, der har udviklet sig.

'Nu, for helvede!' er en velskrevet og underholdende roman.  Den har mange sjove indfald, og Linde leger med sproget hele vejen igennem.

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Oversætter
Camilla Christensen
Faustnummer
29386498
Graphic
Alette Bertelsen, Imperiet
ISBN
9788763820622
Antal sider
394

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer