Bog

Navne

Af (
2020
)

Anmeldelse

Navne af Katrine Kehlet Bechsgaard

22 apr.20

Katrine Kehlet Bechsgaard er ph. d. i navneforskning og deler ud af sin store viden, og der er meget at komme omkring..At vælge navn til en nyfødt er i hvert fald i nutidens Danmark noget af en opgave.

Vi ved allesammen, at der automatisk knytter sig specielle egenskaber eller fordomme til visse navne.Bogen her handler mest om personnavne, men navngivning af produkter, kæledyr og i enkelte tilfælde biler, man har et tæt forhold til, er også med.

Vi får gennemgået de officielle danske navneregler, der er blevet meget lempet med de nyeste lovgivninger, men der er dog stadig grænser for, hvad der kan godtages udover den officielle liste.

Vi får selvfølgelig navnenes historie og cyklusserne i modenavne: i dag er det ikke kutyme at navngive sine børn efter forældregenerationens eller bedsteforældergenerationens modenavne, men indtil videre er navne dukket op igen med en cyklus på 100 år, så om tredive år kaldes drengebørn måske igen for Per!

Der bliver også plads til at redegøre for navne i fiktionen (hvor fx Anders Morgenthaler konsekvent bruger gamle navne af Henning-generationen til at navngive sine dyr i børnebøgerne), mulighederne for at skifte navn og for navnebrug i andre kulturer.

Øgenavne er også et afsnit værd, og her er også perler som cykelrytteren Brian Holms fortælling om en lidt langsom kollega, Jørgen Strøm, der blev kaldt Svagstrøm.

Bogdetaljer

Secondary title
Hvordan vi får dem, vælger dem, bruger dem, elsker dem, glemmer dem, ændrer dem, vænner os til dem, hader dem, fortryder dem, opfinder dem og bliver p
Forlag
Gyldendal
Faustnummer
48011497
ISBN
9788702279702
Antal sider
0

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer