Når engle græder blod

Andet bind om den usympatiske og arrogante Kristian Swane fortsætter desværre der hvor forgængeren slap:

Der er meget få lyspunkter i form af glidende, levende og realistisk sprog - Kun den kortfattede gennemgang af starten i Kenya er velskrevet. Desværre er den ultra kort, da først vi er i nutiden vrimler det med kunstige dialoger og frem for alt manglende beskrivelser af omgivelserne - Denne bog kunne foregå alle steder!
Det undrer mig, at forfatteren ikke fortsætter det levende sprog, da han tydeligvis mestrer det, men i stedet for anden gang henfalder til det kunstige...

Persongalleriet er igen de tre betjente, psykologen og lidt nye i form af den nye handling. Desværre er også denne bogs personbeskrivelser druknet i ydre beskrivelser af arrogante, selvhøjtidelige og inkompetente mennesker - På intet tidspunkt lærer vi personerne at kende, da forfatteren ikke evner at lave levende personer. Det er en meget stor mangel, at der udelukkende bruges tid på at beskrive deres store egoer ( læs manglende kompetencer ) Det bliver igen, kvalmt og tæer krummende pinligt. Swane er nok den mest utiltalende "kriminalkommisær" jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med, startende med at han går og venter på at få et mord serveret (sygt og utopisk) henover hans egen-opfattelse og til hans utrolig mange fejl i arbejdsmedfør.

Opklaringsarbejdet er, igen, fuldkommen tømt for realisme. Frem for alt, er det smæk fyldt med basale fejl og mangler. Alle løsninger er gætværk, ALT for søgte og frem for alt fuldkommen utopiske. Swane beskrives som den eneste i kongeriget Danmark, der kan opklare forbrydelser, han hersker i samtlige politikredse efter eget forgodtbefindende og nægter at samarbejde med andre end sig selv... De to andre betjente er ligeledes ubeskrevede i alt andet end deres egen higen efter at komme opad i herakiet, og laver igen pinlige fejl i arbejdet. Noget af forbrydelsen opklares til slut, men på en så mangelfuld og pinlig måde, at jeg faktisk hellere havde set alt stå åbent.

Plottet starter sådan set fint, meget aktuelt med doping i både cykling og atletik, desværre evner forfatteren ikke at følge plottet til dørs, vi får således ikke bundet nogen sløjfer ovenpå den laaange rejse i Swanes egotrip univers - Det er ligeledes en kæmpe mangel.

Alt i alt endnu en rigtig skidt oplevelse med Jakob Knudsens Swane, den holder på ingen måde, og hverken personer, dialoger, plot eller handling kan tåle nærmere gennemsyn. Personligt, synes jeg forfatteren skal droppe krimigenren, for jeg har trods alt set glimtvis af, hvad der kunne blive en god roman, der er i alle tilfælde ikke noget, der kan refærdiggøre mere om Swane.