Når naturen kalder

Jack London er især kendt som en socialistisk forfatter, men det politiske er underordnet i denne bog. Hvis der er et overordnet budskab, er det snarere darwinistisk.

Hunden Buck er et velvoksent gadekryds, som lever en fin tilværelse på en sydstatsranch i USA, indtil 1890’ernes guldfeber i Alaska gjorde illegal handel med potentielle slædehunde til en god forretning.

Buck bliver ”kidnappet”, solgt og ender efter en brutal dressur i Alaska, hvor den i første omgang bliver slædehund for kurértjenesten, som skal transportere post og andet til de mange lykkejægere i vildmarken.

Den skifter ejer flere gange og ender igen mageligt, men stadig i Alaska, mens den samtidig nærmer sig mere og mere sin oprindelige natur som vildhund - naturen trækker.

Det er hundens historie, der er i centrum: Dens lidelser i den barske natur og ikke mindst kampene i hierarkiet i de forskellige hundespand. Det er en barsk omgang med mange kampe om liv og død, der også er med til at udvikle Bucks urinstinkter. Samtidig får vi dog også beskrevet livsvilkårene for de mennesker, som i håbet om hurtig gevinst har forladt familien og givet sig i vold med naturen. Buck ender som helt vild med blodtørst – også efter menneskeblod.

Det er selvfølgelig en bog for hundeinteresserede, men det er også en god gammeldags drengerøvsbog fra det Vilde Nordvesten.

En ny filmatisering er på lærredet her fra starten af 2020 med Harrison Ford i en af hovedrollerne.

Oversættelsen er den gamle fra 1907, men Rebekka Hjelholt Svendsen, som også har skrevet introduktionen, har gennemarbejdet den og ført den sprogligt ajour.