Musik på hjernen - hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og spiller musik?

Peter Vuust redegør for forskningen i musik og musikudøvelses indvirkning på hjernen. Guf for alle musikelskere og pligtlæsning for uddannelsespolitikere.

Bliver du klogere af at være musikudøver? Det får du ikke noget entydigt svar på, men du får i hvert fald svar på, hvor langt forskningen er nået i sin søgen efter, hvordan musik og musikudøvelse påvirker hjernen. Peter Vuusts bog er rasende interessant. Ikke kun for musikere, men for alle der har den mindste interesse for, hvordan vores forunderlige hjerne fungerer. For musikere er den ekstra interessant, da man selvfølgelig gerne vil have bekræftet sin formodning om, at musikudøvelse også er godt for hjernen. Det skal bemærkes, at denne anmelder også er aktiv musikudøver.

Peter Vuust er en mand med mange talenter. Jazzmusiker, Cand. Scient., hjerneforsker, komponist mm. Han har siden 2006 ledet en tværdisciplinær forskergruppe, som i 2014 fik midler til at etablere Center for Music in the Brain (MIB). Centeret er i dag et af verdens førende. Det er de foreløbige resultater fra denne forskning, sammen med Peter Vuusts egne erfaringer som musiker, der ligger til grund for denne bog. Der er inden for de seneste år kommet en del udgivelser om hjernen og hukommelsen, men det er første gang, en udgivelse er dedikeret til at gøre rede for forskningsresultaterne inden for emnet musik og dens påvirkning af hjernen.

Bogen stiller bl.a. det enkle spørgsmål: Hvorfor har vi musik? Spiller den en rolle for vores overlevelse eller er den et biprodukt ved vores hjerne? Dette spørgsmål bliver ikke entydigt besvaret i bogen, dertil kræves en del mere forskning, men perspektiverne er spændende. Som forsker er Peter Vuust forsigtig med at fremlægge konklusioner, der ikke er belæg for. I det hele taget kan man læse bogen som en status over, hvor forskningen er nået til på nuværende tidspunkt. Der er stadig en masse spørgsmål, der endnu ikke kan besvares med underbyggende forsøg. Men visse ting er helt sikre. Blandt andet ændre hjernens anatomi sig ved aktiv musikudøvelse, visse områder får tykkere hjernebark, og det udvikler både vores auditive og motoriske og måske tilmed sproglige dele af hjernen.

Bogens omhandler også emner som, hvordan musik omdannes til følelser og nydelse i hjernen, musikkens forbindelse med hjernens vitale evne til at forudsige fremtiden, og hvordan musikere og komponister udnytter den evne, når de skaber musik.  Der er desuden et kapitel om de kulturelle, individuelle og universelle faktorer, der spiller ind i forhold til de følelser, musik vækker i os. Sidst i bogen giver forfatteren en beskrivelse af, hvad den højt besungne Mozart-effekt egentlig er for en størrelse, samt et bud på, hvordan musikalsk træning kan have effekt på andre områder, den såkaldte transfereffekt.

Stoffet er ikke let tilgængeligt, men Peter Vuust formår at få det formidlet på en måde, så de fleste kan følge med. Læsning af bogen vil formentlig få forældre til at overveje at sende deres børn på musikskole omgående, hvilket er en god idé af mange grunde. Bogen bør også være pligtlæsning for landets politikere, så de fremover tager aktiv musikudøvelse i betragtning, når de tilrettelægger uddannelsessystemet på alle niveauer.