Mørkets sangfugl

Romantisk fantasyhistorie med alt til faget hørende af vampyrer, troldmænd, heksejægere, engle, hekse og meget mere fra magiens verden.

Bogen er anden del af en planlagt trilogi med titlen ’Skaberens våben’, og serien er indtil videre forfatterens eneste udgivelse. Marie-Louise Rønning er tydeligvis stærkt influeret af ’Twilight’, og danske Mette Sejrsbos serie ’Heksens kald’ har samme tema og historie, men alligevel har Rønning formået at skabe sit helt eget univers. Især opfindelsen af Tusmørkebørnene, Vampyrer der ikke dræber og hvis blod har helbredende kræfter, gør serien til noget helt særligt.

Selvom målgruppen i kraft af den dominerende kærlighedshistorie især er piger og unge kvinder, har historien denne gang fået et klædeligt islæt af action, så også mænd kan være med. Historien fortsætter direkte, hvor første slap, og selvom det meste af historien stadig foregår i Hillerød og omegn, er geografien nu også udvidet til at omfatte både Frankrig og Berlin. I centrum er stadig Victoria Engelbrandt, som har vist sig at være den direkte efterkommer af Isis Lysets herskerinde og Matthew Rivers, som er et tusmørkebarn og har krav på at sidde i det såkaldte Råd, hvor alle racer har en repræsentant.

De to unge, som på trods af alle barrierer er blevet forelskede i hinanden, er en trussel mod den såkaldte sorte heks og troldmandenden Darius, og snart angribes de fra elle sider af både vampyrer og andet ondskabsfuldt skravl. For at overleve må Matthew opsøge gamle alliancer, og Victoria må blive endnu mere fortrolig med sine skjulte evner, men tiden er knap og forræderi lurer blandt deres allermest tætte allierede. Den endelige kamp mellem lyset og mørket går ind i sin afgærende fase.

Første bind i serien virkede i første omgang som endnu en ungdomsroman, hvor mystisk, overnaturlig mand møder almindelig pige, og de tiltrækkes af hinanden, men historien udviklede sig , og i dette andet bind er der så også blevet klædeligt meget mere ramasjang og fart over feltet. Historien er dog stadig temmelig indviklet, og intet bliver helt forløst i dette bind, men alligevel virker det til, at Rønning har styr på sit plot og sin handling. Sproget er stadig ganske fint, og det eneste man kan være lidt kritisk omkring er, at temmelig meget af bogen forgår ved hjælp af dialoger, men det er en mindre detalje, og det fratrækker bestemt ikke historien sin store underholdningsværdi.