Bog

Mit kød, dit blod

Af (
2009
)

Anmeldelse

Mit kød, dit blod af Allan Guthrie

16 mar.09

Blodig skotsk krimi med glimt i øjet.

”Mit kød, dit blod” er Allan Guthrie’s første kriminalroman på dansk. De to småkriminelle familier Savage og Park fra Edinburgh, er rammen om en endog meget blodig fejde i denne skotske noir-krimi.
Andy Parks kone er efter et selvmordsforsøg indlagt på et plejehjem, der efter Andys mening kunne være bedre. For at skaffe penge til et bedre plejested begynder han at afpresse Tommy Savage og hans familie, men det skulle han aldrig have gjort ....
Bogen indledes med et mindeværdigt eksempel på de bloddryppende rædsler i bogen, hvor et ilde tilredt lig er proppet ned i et badekar placeret i dagligstuen! Herfra er der ingen ende på uhyrlighederne fra de rivaliserende familier.
Allan Guthrie er et herligt  og fornyende bidrag på krimifronten, en slags Ian Rankin-light møder ”Pulp Fiction” uden at det skal forstås negativt og ”Mit kød, dit blod” er da også fortalt lige ud af landevejen – uden at rødme eller ryste på hånden.

Bogdetaljer

Forlag
Bagland
Oversætter
Lars Bo Hansen
Faustnummer
27632831
Graphic
A. B. Andersen Grafisk Design
ISBN
9788799129768
Antal sider
276

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer