Min egen historie

Gorbatjovs selvbiografi er den eventyrlige historie om den fattige bondedreng, der ryger helt til tops i det politiske hierarki, indtil et mislykket militærkup sender ham ud i kulden.

Vi har et indtryk af Gorbatjov som den sympatiske, ”bløde” kommunist, der prøvede at reformere systemet indefra, og som var medvirkende til at gøre en ende på Den Kolde Krig, hvilket indbragte ham Nobels Fredspris i 1990. Dette billede bekræftes langt hen ad vejen i hans lidt løst strukturerede selvbiografi, hvor den tidligere statsleder fortæller jævnt og ligefremt om sit liv, både det private og det politiske, og hvor han til slut gør status over sit politiske virke.

I bogens prolog får man indtryk af, hvor meget hustruen Raisa betød for ham, og hvor stort hans savn var efter hendes død. Hans kærlighed til hende går som en rød tråd gennem bogen, hvor hun jævnligt omtales, undertiden noget umotiveret. Modsat de tidligere generalsekretærers beskedne hustruer var hun veluddannet og befandt sig fint i rampelyset. Også Gorbatjov skilte sig ud. Ikke alene er han veluddannet, men i sine erindringer fremtræder han også som en mand af høj integritet og uden hang til udskejelser.

Indledningsvis giver han et levende indtryk af sin fattige barndom i det nordlige Kaukasus, et konglomerat af forskellige kulturer, efterfulgt af universitetsstudier i Moskva. Ret tidligt sporedes han ind på en politisk løbebane, hvor man får et indtryk af ham som behersket idealist, der på pragmatisk vis forstod at operere inden for det muliges rammer. At han som kommunist var påvirket af Lenin, lægger han ikke skjul på, men hans hensigt var at reformere kommunismen indefra i retning af demokrati og større frihed, hvilket kom til udtryk i hans senere så berømte perestrojka-tiltag.

Det indtryk, man får af det politiske liv bag kulisserne, er ikke smukt. Det fyger med navne på politikere, kendte som ukendte, og Gorbatjov lægger ikke skjul på de beskidte metoder, der anvendes. Politiske intriger, rænkesmedning, snyd og bedrag hører til dagens orden.

At Gorbatjov nåede helt til tops, skyldtes blandt andet tre aldrende lederes død i løbet af tre år. Den unge generalsekretær kunne nu gå i gang med at realisere sine perestrojka-tanker, men her vurderer han, at den største modstand kom fra det rigide partiapparat. I udlandet blev han populær på sine nye tanker om frihed og demokrati og sin vilje til at samarbejde internationalt for at få sat gang i nedrustningen. Det var måske her, han fik sin største betydning.

Det er en skuffet og defensiv Gorbatjov, der gør status over sit politiske liv til sidst. Hans perestrojka-politik har lidt nederlag, selv om han dog stadig aner nogle af værdierne herfra i samfundet. Han tegner et meget negativt billede af sin efterfølger og politiske modstander, Jeltsin, som blandt andet får skylden for unionens opløsning og den stigende sociale ulighed.