Men altså

Årets måske mest underholdende selvbiografi fra manden, hvis gakkede gangarter fik nationer til at ligge flade af grin. MERE

Hvor er det dog en dejlig bog at læse. Og jeg taler naturligvis om John Cleeses erindringsbog, ’Men altså...’, oversat fra den engelske titel, ’So, Anyway...’ Der er vel næppe mange mennesker over 40 (og forhåbentlig ikke mange under 40) i Danmark, som ikke kender John Cleese. For mange af os har det første møde måske været i Monty Python's Flying Circus, som bragte lattermusklerne i krampe med de skøreste sketcher, verden endnu havde set. For andre var det måske som den lettere maniske hotelvært, Basil Fawlty i ’Fawlty Towers’, på dansk: ’Halløj på badehotellet’, hvor værtens klodsede forsøg på at undgå pinligheder, netop førte til flere og værre pinligheder. Derudover har John Cleese skrevet og medvirket i flere film, hvoraf jeg kan nævne, ’Fisken, de kaldte Wanda’, ’Kuk i timeplanen’ og ’Bidske bæster’. Hans karakteristiske stemme har også været flittigt brugt i animationsfilm, ligesom mange har valgt netop Cleese’s stemme til deres GPS.

John Cleese er efterhånden blevet 75 år og har dermed nået en alder, hvor mange kendisser føler trang til at delagtiggøre verden i deres liv. I denne bog får vi dog ikke hele hans liv beskrevet men tiden fra hans barndomsår til starten på Monty Python-æraen, som tager sin begyndelse i 1969. Som et lille appendiks er der et afsluttende kapitel om Monty Python’s genforeningsshow i O2 i London. Det var dog uden Graham Chapman, der døde af cancer i 1989.

Lad det være sagt med det samme. John Cleese har ikke levet et liv som de fleste. Han er vokset op Weston-Super-Mare i det sydvestlige England, ikke langt fra Bristol, som enebarn. Hans forældre var relativt gamle, da de fik ham, men den unge John fik et meget kammeratligt forhold til sin far. Moderen virkede mere fraværende og ikke specielt interesseret i sin søn. Familien flyttede ofte, og det var medvirkende til, at den unge John ikke fik meget tilknytning til jævnaldrende. Det kom først i løbet af hans skoletid.

John Cleese er meget åben og ærlig i sin beskrivelse af sit liv. Jeg kan have en tendens til at synes, at han er lidt for hård ved sig selv. I beskrivelsen af sin familie får John Cleese behændigt indflettet en meget fin karakteristik af et væsentligt element i den engelske nationalkarakter: Man må for alt i verden ikke gøre andre forlegne. Men det er underholdende at læse om hans kringlede vej ind i showbizz. Hele tiden er det som om alting blot kommer til ham som appelsinerne i Aladdins turban, uden at han har skullet kæmpe ret meget for det. Derimod forekommer det mig, at han i højere grad har skullet kæmpe med sig selv for at anerkende sig selv som kunstner og blive sine premierenerver kvit.

John Cleese skriver letflydende i en causerende stil med mange digressioner, men vender ofte tilbage til hovedsporet med et “Hvor kom jeg fra”. Der er plads til mange latterudbrud undervejs samt endnu flere småfnis og træk på smilebåndet. John Cleese er stadig aktiv i showbizz. På Monty Python’s officielle hjemmeside kan man se en poster for et “sit down comedy” show med John Cleese og Eric Idle. Showet turnerer i USA i oktober 2015. Denne anmelder håber så blot, at der bliver tid til at skrive næste bind af biografien. 

Originally published by erlinglykke, Litteratursiden.