Mary MacLanes fortælling

Der er power på 19-årige Mary med frustrationer, livslede, ensomhed og gryende seksualitet i hendes dagbogsroman fra 1902. En kringlet antiheltinde, man ikke kan lade være med at holde af.

Mary er langtfra noget mønster på en pæn ung kvinde fra den middelklasse, hun kommer fra, og hun keder sig bravt i den konventionelle tilværelse. Hun gider ikke husarbejde, naboerne er dumme, familien kedelig. Selv er hun genial, mener hun, men føler sig ensom, fortvivlet og vred over sit elendige liv. Hun går lange ture og mæsker sig i landskabets goldhed og altings grimhed. Samtidig kommer hendes gryende seksualitet til udtryk, når hun svælger i forestillinger om kærlighed til en anden kvinde eller i farlige fantasier om sex med diabolske gestaltninger.

Er det overspændt, pubertært, selvcentreret og for meget? Ja, det ved den sødeste grød, det da er. Alle, der har haft en hormonbombet teenager i nærheden, vil blegne og nikke genkendende. Men det er også en bog med masser af kraft, energi, humor og sproglig kreativitet. Man kommer til at holde af Mary.

Romanen er nok ikke noget enestående eller sublimt litterært værk, men den er interessant. Bogen skriver sig ind i dekadence-strømningen fra tiden omkring 1900 med livslede, ækelhed og splittelse i en verden, der krakelerer. Herhjemme har vi samme tendenser i ungdomsværker af forfattere som Martin Andersen Nexø, Johs. V. Jensen, Knud Hjortø og Johs. Jørgensen. Men det er første gang, jeg har læst et sådant værk af en ung kvindelig forfatter, og det giver en helt anden læseoplevelse.

Mary MacLane var blot 20 år, da hun i 1902 debuterede med denne fortælling. Den er skrevet som en dagbog fra 1901 og virker forbløffende nutidig. Bogen blev en skandalesucces og blev især læst af unge kvinder. MacLane flyttede fra barndomshjemmet i Butte i Montana til Massachusetts og derfra videre til storbyen: Først Greenwich Village i New York og senere Chicago, hvor hun fortsatte karrieren som forfatter og forsøgte sig som skuespiller. Hun døde ensom og fattig som 48-årig i 1929. Hendes forfatterskab blev stort set glemt, men er genopdaget og genudgivet på engelsk inden for de seneste år.

Nu har Basilisk og Harald Voetmann – hurra for dem – givet os adgang til denne lille perle på dansk. Tak for det!