Anmeldelse
Malerier og digte af Gustaf Munch-Petersen
- Log ind for at skrive kommentarer
Godt gensyn med en af 30-ernes store digterikoner: Gustaf Munch-Petersen, som tilhører den generation af unge døde, hvor det personlige liv og digte tilsammen skaber myte.
Lad det være sagt med det samme: Gustaf Munch-Petersen var mit eget første store møde med poesien tilbage i begyndelsen af 70erne. Hans digte ramte og afspejlede præcist mine følelser dengang, men frem for alt åbnede han vejen til andre digtere, for eksempel Edith Södergran. Tåler Gustaf Munch-Petersens digte en genlæsning?
Bogen er udgivet i anledning af 70året for Gustaf Munch-Petersens død. Han levede fra 1912-38 og døde som frivillig i den spanske borgerkrig. Mindre kendt er det formentlig, at han foruden at skrive digte også både tegnede og malede. De alsidige kunstneriske talenter vises og kompletterer hinanden fint i bogen, som Fil.dr. i litteraturvidenskab Martine Cardel Gertsen både har redigeret, udvalgt og forsynet med en fyldig tekst- og billedanalyse.
Titeldigtet i digtsamlingen "det underste land" er stadigvæk et ypperligt digt, hvor linjer som disse stadig betager:
"overalt kan i se dem
vandrende
elskende
grædende -
deres ansigter er lukkede,
og på indersiden af deres sjæle sidder jord
fra det underste land "
Digtet blev genoptrykt i tidsskriftet "Linien" i 1934 og kan læses som en programerklæring for surrealismen med mange fortolkningsmuligheder. Digteren har selv i et samtidigt interview udtalt, at "det underste land" er kunstnerens.
Udvalget af Gustaf Munch-Petersens digte og billeder er inddelt i seks afsnit eller temaer: "Sønnen", "Kvinden", "Samfundet", "Drømmen", "Kampen" og "Kunstneren". Læs digtene, se malerierne, de kan sagtens stå alene, men beriges ved uddybende forklaring af temaerne bagerst i bogen.
Med denne udgivelse har vi fået et nuanceret og samlende værk om Gustaf Munch-Petersen, der døde alt for tidligt, men nåede at give os så meget.
Sohn, 2008. 175 sider .
Brugernes anmeldelser