Bog

Lucie

Af (
2003
)

Anmeldelse

Lucie af Marianne Hesselholt

17 maj.04

Lån bogen på

Lucie Mandix blev gift med digteren B.S. Ingemann. Bogen giver et fint portæt og godt indblik i guldaldertidens pigeopdragelse.

Hovedpersonen Lucie Mandix, gift Ingemann, levede 1792 – 1868. Hendes far var embedsmand, og hun tilbragte sin barndom dels i Købehavn og dels på Bornholm. Romanen skildrer episoder i hendes liv, fra hun er et par år, til hun møder Ingemann i 1811 og bliver forlovet med ham.

Lucie er tidligt interesseret i at male og tegne og får allerede som barn en privatlærer. Som voksen har hun en stor produktion af især blomsterbilleder og altertavler. Hun er en slags pioner som kvindelig kunstner, men opnår aldrig større anerkendelse.

Denne roman er et skoleeksempel på forskellen mellem biografi og roman. Forfatteren fortæller i et forord, at det billede, hun tegner af Lucie, er dannet ud fra hovedpersonens selvbiografi "Et lille levnedsløb til Bernhard". Dette skrift blev først offentliggjort i 1996 i en tekstkritisk udgave af Ingemann-selskabet. Hvert af romanens 22 korte kapitler indledes med et citat fra selvbiografien, hvorefter forfatteren med stor indlevelse digter videre med replikker, tanker og følelser, ofte set fra barnehøjde. Romanen er således let at læse og indfanger tiden og miljøet. Det er dog meget uddybende og mindst lige så interessant at læse selvbiografien.

Romanen er den anden i en trilogi om Lucie og Bernhard Ingemann. Den første, "Landsbybarnet" om B.S. Ingemanns barndom, udkom i 2002, og den tredje, "Dejlig er jorden", udkommer i 2005.

Marianne Hesselholt har bl.a. skrevet børnebøger og romaner om to andre salmedigtere: Kingo i "Gylden sol og sorte skyer" (1996) og Brorson i "Brorsons billeder" (1999)

Net-Bog-Klubben, 2003. 206 sider. Kr. 235,-

Læs mere om Marianne Hesselholt

Bogdetaljer

Forlag
Net-Bog-Klubben
Faustnummer
24974057
ISBN
9788726007312
Antal sider
206

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer