Loretta

Medrivende udviklings- og kærlighedsroman om at acceptere fortiden og tro på kærligheden. Bastian beskriver integrationsproblematikken med stor indsigt og formidable formidlingsevner.

Loretta har boet i London i ti år, da hun modtager en bog med tegninger af hende selv og hendes familie fra barndomsårene. Der er ingen afsender, men hun føler sig nødsaget til at rejse til Danmark til familien, som hun ellers har brudt med. Hendes elskede mormor er ved at dø, så Loretta fremlejer en lejlighed i København for at være nær ved mormoren, mens hun prøver at finde ud af, hvem der har lavet og sendt bogen til hende. I flashbacks fortælles om Lorettas opvækst i en lille by i Skåne i et godt familieforhold med en svensk mor, en dansk far og sin lillebror Carl, som hun er tæt knyttet til. Men noget går galt. Faren flytter i kollektiv i København med børnene, som mistrives der. Og en dag forsvinder faren helt.

Parallelt med Lorettas historie fortælles om Tom og hans familie. Tom vokser op i Vestlondon med en dansk far, der af og til er en god far, men som er fuld det meste af tiden. Da faren dør, får Toms farfar hele familien med fem børn installeret i et lille hus på Amager. Tom føler som det ældste barn et stort ansvar for familien, men oplever sig også som fremmedgjort og rodløs.

Loretta og Tom får en familiemæssig relation, da Lorettas mormor og Toms farfar bliver kærester. Loretta og Tom har meget andet tilfælles, da de begge er ensomme og sortseende – ”rastløse fuck-ups”.  De er immigranter, og forfatteren skriver troværdigt om den danske integrationskultur. De har svært ved at forlige sig med fortiden, og bedøver sig med sex og alkohol i stedet for at se sig i en fremtid.

Romanen er skrevet med tempo, store følelser, udvikling og forviklinger, der falder fint på plads, uden at det bliver banalt. Forfatteren brænder for sit stof og sine personer, og det får hun flot videregivet til læseren.

’Loretta’ minder mig om den fremragende ’Americanah’ af Chimamanda Ngozi Adichie, og det kan Mirjam Bastian godt være stolt af. Begge romaner har netop dette energiske sprog, en central medrivende kærlighedshistorie fortalt fra begge parters synsvinkel og giver en kulturel indsigt.