Lev stærkt - dø smukt : en fortælling om at turde sige farvel

Stærk og uafrystelig beretning om en families helt særlige sorgforløb og deres kærlighed og sammenhold.

Thomas Nybo blev kun 45 år. Men han gjorde en forskel i verden, og de sidste år af sit liv gjorde han noget helt særligt for at hjælpe sin familie til at leve videre efter hans død. Inden han døde af den uhelbredelige knoglemarvskræft, der gennem tre år havde nedbrudt hans krop, var han og familien igennem et noget anderledes sorgforløb, hvor Thomas var med til at planlægge sin egen død og begravelse. Samtidig var han med til at bearbejde den sorg, hans familie ville opleve ved at miste en meget vigtig person i deres liv. Han var også med til at planlægge familiens efterfølgende liv, blandt andet at hans hustru og bogens forfatter, Mette, skulle have lov til at finde kærligheden igen, og han havde lavet en række instruktionsvideoer, så Mette selv ville kunne klare diverse praktiske og tekniske gøremål i huset.

Denne bog blev som udgangspunkt skudt i gang som et fælles projekt mellem de to ægtefæller, men Mette blev den, der skrev det meste og færdiggjorde den efter Thomas’ død. Det er blevet et stærkt vidnesbyrd om selve kærlighedens væsen. Og dødens. Den viser, hvor befriende det kan være at turde sige farvel, at turde være i sorgen. Og i dette tilfælde at have mulighed for at gøre det på forhånd sammen med den døende.

Det er en overvældende, uafrystelig og stærk beretning, Mette har skrevet, og samtidig en vigtig dagbog over familiens kærlighed og sammenhold. Thomas efterlod sig ikke kun sin hustru, men også deres tre drenge, der måtte sige alt for tidligt farvel til deres far. Til det fik de den kærligste og mest unikke hjælp; de tilbragte masser af tid med deres far, hvor de snakkede om både fortid, nutid og fremtid, blandt andet fandt de sammen frem til, hvad Thomas skulle have med sig i kisten. I øvrigt en kiste Thomas selv havde været med til at fremstille sammen med en kammerat.

Bogen er bygget op i kapitler fra A til Å, hvor første kapitel hedder ’Ametystbryllup’ og sidste kapitel hedder ’ Åbenhed’. Titlerne på nogle af de mellemliggende kapitler er ’Cykler’, ’Halleluja’, ’Uhyrlighed’ og ’Ynk’. Der er ingen decideret kronologi i bogens opbygning, hvert kapitel er et nedslag i tid, men fremad, mod det uafvendelige, kommer vi. Af og til med tårerne silende ned af kinderne, men lige så tit med et smil på læben eller et boblende grin i maven. En vigtig bog, der varmt kan anbefales til alle, der ønsker at være med til at aftabuisere døden.