Bog

Laure ved verdens ende

Af (
2010
)

Anmeldelse

Laure ved verdens ende af Pierre Magnan

28 jun.10

En barsk og poetisk roman om en lille piges vilje og evne til at overleve, om opvæksten i en hjemegn, som er ikke er for sarte små sjæle!

Eourres er en lille fransk bjergby i det nordlige Provence. Det er her, ved verdens ende, vores hovedperson Laure vokser op. Laure vejer ved fødslen kun 750 gram. Egentlig er det slet ikke meningen, at denne lille pige skal overleve. Moderen vil ikke kendes ved hende, men en flok af egnens handlekraftige kvinder holder hende stædigt fast til livet.

I ’Laure ved verdens ende’ glider man langsomt ind i verden og et samfund, som ligger fjernt fra det, vi kender. Her gælder, i kampen for at overleve, alle kneb, og lykken er kun noget, man læser om i bøger: ”Lykken er en adspredelse for de rige”, som bedstefaderen så overbevisende konkluderer.

Det er i dette mørke, i denne grumme og til tider umenneskelige verden, Laure vokser op og tager sine første skridt. En stædig og handlekraftig lille pige, der med sit lange blonde hår lyser op i et landskab præget af store, golde og grå bjergskråninger.

Pierre Magnan er en anerkendt fransk forfatter, især kendt for sine kriminalromaner om kommissær Laviolette, som han har vundet flere nationale og internationale priser for.

’Laure ved verdens ende’ er afgjort en af de bedste bøger, jeg har læst af denne forfatter. En lille perle, som i al sin ubarmhjertighed berører dybt.

Bogdetaljer

Forlag
Klim
Oversætter
Werner Funder
Faustnummer
28274998
Graphic
Ann Charlotte Vengsgaard
ISBN
9788779556140
Antal sider
202

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer