Kunsten at fange muldvarpe og finde sig selv i naturen

Det kan lyde som et nørdet emne, men det er en ualmindelig fin lille bog for alle, der elsker naturen. Den har fine små illustrationer og mange af kapitlerne er adskilt af Hamers digte, der er lige så lette at gå til som resten af hans tanker.

Forfatteren er walisisk lyriker og har gennem stort set hele livet ernæret sig som muldvarpefanger. Bogen er en beskrivelse af hans sidste år med den merit, og den gør os meget klogere på muldvarpe, naturen i sin helhed og ikke mindst livet.

Hamer er et udpræget friluftsmenneske, der har vagabonderet frivilligt en stor del af sit liv. Han sætter pris på ensomheden og bliver næsten et med naturen, når han færdes lydløst og har rum til refleksioner over tilværelsen.

Vi får naturligvis meget at vide om det ædle muldvarpejægererhverv, der endelig ikke må forveksles med det, han kalder muldvarpemordere, der bruger gifte til at gasse dyrene væk. Det sidste blev for år tilbage forbudt af EU, men Hamer frygter, morderne vender tilbage efter Brexit! De rigtige jægere sætter sig ind i muldvarpenes liv og aflæser deres mønstre, hvorefter de sætter fælder på måder, der i princippet går tilbage til Romerriget, men dog med mere moderne udstyr.

For Hamer er det en liden- og videnskab, men mest en nødvendighed for at kunne overleve økonomisk; helst lod han naturen være og nøjedes med at være en meget sansende iagttager. Han er i tresserne, da han tager sin sidste sæson, og en stor del af bogen er også refleksioner om det at ældes og forberede sig på dødens komme.