Kind of blue

Filmisk, fragmentarisk og spækket med stemning. Læseren føres rundt i Københavns gader med tre søgende unge mænd. Et bud på en aktuel og anderledes generationsroman. 

Romanen handler om de tre barndomsvenner Zach, Mal og B, som har hængt sammen siden folkeskolen. De er nogle rødder, men man får alligevel indtryk af, at de er tre følsomme unge mænd med hjertet på det helt rigtige sted. Livets uregelmæssigheder skubber de unge i forskellige retninger, men noget forbinder stadig drengene; nemlig deres fælles historie, som på den ene side er fyldt med tragedier og på den anden side en helt almindeligt ungdomshistorie med gymnasiefester, piger og lidt for mange tequila shots.

Balancen mellem det helt almindelige og noget ubeskriveligt rastløst og meningssøgende skaber nogle interessante karakterer. Og det på trods af den fragmenterede fortællestil forfatteren Nitesh Anjaan benytter sig af. Om det er hans baggrund på filmskolen, som giver hans skrivestil en fragmenteret og stærkt visuel karakter betyder egentlig ikke så meget. Det virker.

Romanen giver et interessant og ikke mindst nuanceret blik på de tre rodløse unge mænd og deres søgen efter mening og – kliché eller ej – ægte kærlighed. ’Kind of blue’ minder mig med dens på én gang lidt bøllede, men enormt følsomme, hovedpersoner om romaner af Jakob Ejersbo og måske endda Klaus Lynggaards (vidunderlige) generationsroman ’Martin og Victoria’.

’Kind of blue’ er ikke en letlæst roman. Den er fragmentarisk og nogle steder lidt småskrøbelig i sin lineære fortællestruktur. Måske er den lille blå bog med storbyfortællingen et bud på en aktuel og anderledes generationsroman og et billede på nutidens unge og deres følsomme, stærke og søgende sind.