Kærlighed og andre trøstepræmier

Sød og barsk kærlighedsroman, hvor Jamie Ford giver sin version af, hvad der kan være hændt den dreng, som var hovedgevinsten i et lotteri ved Verdensudstillingen i Seattle.

Jamie Ford debuterede med Hotellet på hjørnet af Bitter og Sød, og lige netop ordene bitter og sød kan også bruges om hans anden roman, men der skal dog også lige tilføjes ordet barsk.

Der var verdensudstilling i Seattle i 1909. For Ernest Young er erindringen om den første Verdensudstilling fyldt med hemmeligheder og ting, som helst ikke skal frem i lyset, men da hans datter, som er journalist, får en anelse om, at der er noget, faderen forsøger at skjule, åbner han op for nogle af hemmelighederne, men ikke alle, da han bliver nødt til at dække over de mindre pæne dele af sin og hustruens, Gracies, særlige opvækst. Gracie har været syg nogle år af en demens-lignende sygdom.

Ernest er født i Kina af en kinesisk mor og amerikansk far, som ikke vil vide af ham, og som helt lille bliver han solgt til nogle amerikanere, som bringer ham til Seattle, hvor han tilbringer sine første år på forskellige børnehjem og opdragelsesanstalter, hvor han arbejder under slavelignende vilkår. En dag bliver han taget med til verdensudstillingen af Mrs. Irvine, som tager sig af ham, og hun siger, ”Den byder på en enestående chance, som egner sig perfekt for dig.” Det viser sig, at han er hovedgevinsten i et lotteri, og vinderen er madam Flora.

Ernest har ønsket sig en familie, og det får han også, men ikke sådan en, som han havde forestillet sig. Det viser sig af madam Flora driver The Tenderloin, som er et bordel for det bedre borgerskab i Seattle. Men her møder han hjertevarme og kærlighed, og han bliver forelsket i Maisie, datter af madam Flora og den japanske kokkepige Fahn.

Men et hjem, det bliver det, indtil The Tenderloin bliver lukket.”Ernest så sig omkring. Alle de andre -triste, glade og derimellem – var blevet hans familie. …Det havde sine grimme sider, men det føltes langt rigere og mere ærligt og tilfredsstillende end livet under statens og Mrs. Irvines myndighed.”

Historien har to spor, det ene fortæller om Ernests barndom og ungdom, og det andet foregår i 1962 under den anden Verdensudstilling i Seattle. Det er en gribende og stemningsfuld historie om at være anderledes og ikke rigtig høre til nogen steder, om kærlighed, hjælpsomhed og opofrelse. Jeg synes, det er lykkedes for Jamie Ford, at ramme beskrivelsen af miljøet i Seattle i starten af det 20. århundrede, og gøre det rigtig interessant. Perioden var præget af store tekniske landvindinger på den ene side, men også af liv, hvor mange levede i misbrug og fattigdom.