Judasbrevet

Vatikanet optræder nok en gang som skurken i en konspirationsthriller, og alle behov for spænding og hemmeligheder opfyldes.

Den unge italiensk amerikanske arkæolog, Afdera Brooks, er i gang med arkæologiske udgravninger i Jerusalem, da hun bliver nødt til at afbryde sit arbejde og rejse tilbage til Venedig, fordi hendes elskede bedstemor er blevet alvorlig syg. Bedstemoderen, som er en anerkendt antikvitetshandler, har taget sig af Afdera og hendes søster Assal siden deres forældres død under mystiske omstændigheder, og inden hun dør, sender hun Afdera af sted på en gådefuld mission.

Afdera skal rejse til USA og tømme en bankboks, hvori der ligger en gammel papyrusrulle, angiveligt det såkaldte Judas Testamente. Adera sætter en række forskere til at restaurere og tyde det gamle dokument, og imens forsøger hun selv at følge dokumentet tilbage til findestedet i en grav i Ægypten.

Afdera er totalt uvidende om, at hun, ved at lade dokumentet komme ud i det fri, har påkaldt sig Vatikanets interesse. Den magtfulde statssekretær kardinal Lienart, som er leder af den såkaldte Oktogone Kreds, vil for enhver pris forhindre, dokumentet bliver offentligt kendt, og snart følger det ene mord efter det andet på alle de personer, som har haft kendskab til eller arbejdet med dokumentet – og også Afdera og hendes nærmeste kommer i absolut livsfare.

Frattini er en anerkendt spansk TV-journalist med en lang række fagbøger, bl.a. om den katolske kirke og dens mange hemmeligheder, bag sig, og denne omfattende viden og research udnytter han til fulde i sin roman. Bogen virker således særdeles veldokumenteret og vidende, og selve historien og handlingen holder da også et langt stykke hen ad vejen. Frattini mestrer samtidig til fulde knebet med at forøge spændingen ved på skift at følge heltene og skurkene.

Personskildringerne derimod virker noget stereotype og karikerede, f.eks. er der ikke grænser for, hvad de morderiske munke kan slippe af sted med, og kardinalens evindelige måde med at udtrykke sig i ordsprog og læresætninger virker direkte irriterende.

Romanen slutter egentlig også underligt uforløst, selvom Frattini også her lige får indflettet en sidste overraskelse, men undervejs bliver man dog ganske rimeligt underholdt, og mere kan man vel ikke tillade sig at forlange af en spændingsroman af denne type.