Anmeldelse
Ingen er alene af Mattis Øybø
- Log ind for at skrive kommentarer
Kompleks og intelligent roman om ensomhed, tro og filmkunstens forløsende kraft.
Vi fortæller hinanden historier for at overleve.
Denne læresætning er essentiel for psykologen Haralds arbejde - han hjælper sine klienter ved at lytte til deres historier. Harald er hovedperson i Mattis Øybøs voluminøse roman ’Ingen er alene’, der udkom i Norge i 2007 og nu foreligger på dansk.
Ved romanens begyndelse er det sommer 2003 i Oslo, og verden skal til at gå under. Det mener i hvert fald sekten Menneskesønnen, som den unge Nicholas er medlem af. Et halvt år senere er han i terapi hos Harald, for verden gik ikke under, og Nicholas mistede sin tro. Nu forsøger han at finde en mening med tilværelsen og at forholde sig til sin fars forsvinden og mulige død.
Nicholas’ far er den verdensberømte filminstruktør Josef Berg, der efter sigende har lavet en sidste, hemmelig film, der får drastiske konsekvenser for alle, som ser den. Harald involverer sig meget i Nicholas’ situation og forsøger at forstå, hvad faderen har betydet i sønnens liv. Haralds undersøgelser centrerer sig om temaerne og handlingsforløbene i Josef Bergs film, som gengives meget detaljeret i romanen.
Samtidig erindrer Harald oplevelser og samtaler, han har haft med sin kone Helene, dengang de stadig var lykkelige. De kan ikke få børn, og deres forhold er langsomt på vej mod afgrunden.
Vi fortæller hinanden historier, men nogen gange smuldrer de. Det skete for Menneskesønnen, da verden ikke gik under, og det sker for Harald, som er ved at miste sin kone. ’Ingen er alene’ er i sig selv en stort anlagt fortælling – måske for stor. Visse steder går historien i tomgang og bliver fortænkt snarere end gribende.
Hvis man interesserer sig for filmen som medie, vil man dog uden tvivl finde mange guldkorn i denne roman, som f.eks. den poetiske sammenligning mellem kameraets blik og et forelsket menneskes.
Romanen jonglerer med emner som religiøsitet, psykologi, kunst og menneskelivet som en fortælling. Det gør historien kompleks og meget forgrenet i dens filosofiske betragtninger.
Brugernes anmeldelser