I kærlighed og krig

Det hele begynder i 1961, hvor den 20 årige Irmelin vikarierer i ABC-cafeteriet i København. Her kommer en ung libaneser, Eddy, for at få en kop kaffe, og da han er lige ved at gå, vender han sig i døren og spørger: "Miss, må jeg hente Dem, når De får fri?".

Det bliver indledningen til deres fælles liv i Beirut. De bliver gift og får to børn. Eddy, der er kristen og liberalt indstillet, arbejder på den amerikanske ambassade. Den største kulturforskel i deres forhold er, at Eddys mor og onkel bor hos dem i de første mange år. Dagligdagen er præget af optimisme, men allerede i 1967 kommer det første varsel om de næste mange års uroligheder i Beirut, da seksdagskrigen bryder ud. Irmelin Khoury rejser sammen med børnene til Danmark, hvor de bliver i tre måneder, mens hendes mand vælger at blive tilbage.

Herefter følger igen nogle rolige år, men i 1975 bryder borgerkrigen ud. Kampene mellem de forskellige militsgrupper gør det vanskeligt at leve og færdes i byen, og krigens meningsløshed og gru kommer for alvor tæt på, da den amerikanske ambassade bliver angrebet, og Eddy mister livet. Konflikterne optrappes, og da sønnen melder sig til den libanesiske hær, giver det Irmelin mange bekymringer.

Bogen er en personlig øjenvidneberetning om, hvordan livet kan forme sig under stadig ringere betingelser for at overleve, såvel fysisk som mentalt. Irmelin Khoury undgår lange politiske udredninger om borgerkrigens årsager og konsekvenser, og har i et interview udtalt, at hun ikke holder med nogen.

Jeg kan anbefale bogen, som jeg læste med stor interesse.

Skrevet i samarbejde med Agnete Friis. Centrum, 2002. 244 sider. Kr. 279,-