Hvordan soldaten reparerer grammofonen

Magisk realisme om en svunden barndom og en borgerkrig der har trukket mange og lange skygger.

'Hvordan soldaten reparerer grammofonen' er en fabulerende og til tider ret intens sag på godt 300 sider. Hovedpersonen Aleksandar er tydeligvis forfatterens alter ego, i hvert fald når man ser på den ydre historie. De er begge vokset op i Visegrad i Bosnien som søn af en bosnisk mor og en serbisk far. I 1992, da Visegrad blev invaderet af militssoldater, flygtede familien til Tyskland i sidste øjeblik, inden de blev blandt borgerkrigens ofre. Om alle Aleksandars yderligere oplevelser og tanker er identiske med Sasa Stanisics egne erindringer vides ikke, men jeg tror de ligger meget tæt op af hinanden. Man oplever ihvertfald et lands splittelse set gennem uskyldige barneøjne. Alt fra almindelige hverdagsoplevelser som at fange fisk og gå i skole til minder om en grum krig, der gør venner til fjender.

Bogen udgøres af en masse små fragmenter af dagligdagen i Visegrad. Nogle endda med fabelpotentiale. Men den skal læses med tålmodighed og tungen lige i munden. Og evt. flere gange. Jeg synes, at det er en fascinerende fortælling af en forfatter, der har en speciel evne til at jonglere med ord. Fortællestemmen er hovedsaligt et barns, hvilket giver et lidt forpustet og naivistisk indtryk men også nogle geniale betragtninger. Fortællemåden gør nemlig at man fornemmer, hvordan et barn opfatter sin kendte, trygge verden. Og hvordan samme barn benytter (og beskytter) sig af sin fantasi, når en rå virkelighed melder sig.

Min personlige yndlingshistorie omhandler en colaflaske med benzin og en skrubtudse. Og min yndlingskarakter er Tante Gordana, også kaldet Tante Tyfon "fordi hun lever fire gange så livligt som almindelige mennesker og går otte gange så hurtigt og snakker fjorten gange så hektisk".

Min forventning til bogen var, at den måske mindede lidt om Ramslands "Hundehoved". Det gør den, til dels på grund af alle de absurd tegnede personer man møder, men igen vil jeg prædike tålmod og en god portion entusiasme. Så får man sig til gengæld også en ganske særlig oplevelse!

Oversat fra tysk af Annette Petersen efter 'Wie der Soldat das Grammofon repariert'. Gyldendal, 2008. 304 sider.