Hvad bjergene hvisker

I seks charmerende beretninger genfortæller Mukasonga nogle af de myter og sagn, hun er blevet fortalt af sin mor og andre slægtninge i Rwanda. 

Efter folkemordet i Rwanda i 1994, hvor tusindvis af tutsier blev dræbt, og andre tusinder flygtede, gik nogle af de gamle myter og sagn tabt. Disse historier forsøger forfatteren, der er tutsi og mistede sin mor og mange af sine slægtninge i folkemordet, at genfortælle for sin egen og sine sønners skyld. De fleste fortællinger afsluttes med "noter af interesse for den nysgerrige læser", der forklarer navne, historiske personer og begivenheder etc. Fortællingerne emmer af overtro, sygdom og dødsfald, og uheld kan ofte forklares med forbandelser eller overtrædelser af traditioner og forbud.

"Men da man viste ham den nyfødte, kunne man ikke skjule for ham, at det var en pige. Og så var det, efter hvad der fortælles, at han ikke kunne beherske sig, og navnet slap ud af munden på ham: Nyirabyago, Ulykkesfuglen. Det var for sent, han havde udtalt navnet i vidners nærværelse, Hurtigt lod man barnet døbe for at udslette navnets forbandelse, Missionæren gav hende navnet Anonciata. Familien og hele bjerget svor, at de aldrig mere ville udtale det dårlige navn, som hendes far var kommet til at give hende, men glemme det totalt. Vi lod, som om vi glemte det og havde begravet det i et slangehul. Men man kan ikke fjerne det navn, som ens far har givet en. Dit navn er din skæbne".  

Magtmisbrug fra de hvide og fra missionærerne og overgangen til kristendommen er blandt de gennemgående temaer i historierne, der beskriver, hvordan de traditionelle magtstrukturer manipuleres og forskubbes, og hvordan nye traditioner kolliderer med den gamle kultur. Beretningerne handler desuden om vigtigheden af at eje en ko og helst flere, om skolegang og om opdragelse.

"Mor forbød alle sine børn, selv de vilde drenge, at fare ned af bjergskråningen, af frygt for at se os rulle ned for enden af skrænten, hvor krokodiller og flodheste ventede på os i papyrusserne, de første for at æde os, de sidste for at træde os flade, for ikke at nævne, tilføjede hun, banditterne, som kom fra Burundi og gemte sig i de sumpede områder langs floden og lurede på de børn, som var uforsigtige, for at bortføre dem i deres kanoer og sælge dem på markederne i Ngozi og Bujumbara, til senegaleserne, som handlede med menneskeblod."

Det er varme og charmerende fortællinger, man finder i ’Hvad bjergene hvisker’, og har man lyst til at læse mere af forfatteren, kan man læse romanen 'Nilens hvor frue', som udkom på dansk i 2014. Den foregår på en pigeskole i Rwanda lige før folkemordet. Forfatteren bor i dag i Frankrig.