Huset med de syv søstre

Vi er i en provinsby i Holland i 40'erne og 50'erne. Martha og hendes seks mindre søstre driver et bageri videre, efter at pigernes mor er død og faderen kort efter forsvundet. Martha må som ganske ung arbejde hårdt, både med bageriet og med de mindreårige søstre. Så snart de mindre søstre bliver gamle nok, må også de bidrage med deres arbejdskraft.
Sliddet og afsavnene er nedtonede i bogen, vi får i stedet nogle glimt af de meget forskellige søstres kærlighedshistorier og punktnedslag i deres fælles skæbne.

Kvindernes oplevelser med mænd er som helhed en trist affære, fjernt fra romantiske drømme om den evige kærlighedslykke. Årelange forlovelser, valg af de forkerte mænd, problemer med seksualiteten, mænd der forsvinder eller dør… af mangfoldige grunde er kærlighedslykken kort og alle ender tilbage i bageriet igen. Hos søstrene er der altid både hus- og hjerterum.

Fortælleren er Marthas datter, og bogen starter sådan: "Jeg lærte først min far at kende, da han var død. Vi sad til bords inde på gårdspladsen. Varmen hang hen over os som en beruset fyr, og vi drak grenadine…"
Som i citatet er tonen i bogen ret nøgtern med en afdæmpet humor og ironi, og der er mange sproglige pletskud. For mig er det især bogens sprog og tone, der gør den til en fornøjelse at læse.

Borgen, 1999. 183 sider.

BogWeb - 1. juni 2000