At høre hjertet slå

Stilfærdig, smuk og hjertegribende kærlighedshistorie mellem to usædvanlige personligheder.

Denne bogs ydre fortælling er Julia Wins forsøg på at finde sin forsvundne far. En far, der på dette tidspunkt har været borte i 4 år. Nu har Julia fundet et uafsendt brev til en kvinde i Burma – så hun beslutter sig for at tage til landet for at se, hvad hun kan finde ud af.

I byen Kalaw møder Julia en burmesisk mand ved navn U Ba. Han ved tilsyneladende en masse om Julias far – men hvor ved han det fra? Efterhånden som dagene går, fortæller U Ba om Tin Wins opvækst. Og det er denne historie i historien, der er det mest betagende og hjertegribende ved bogen. Det viser sig nemlig, at drengen Tin Win har haft alle odds mod sig fra fødslen. Ikke nok med at faderen dør og moderen forsvinder; i en tidlig alder mister Tin Win synet og må nu til at lære at klare sig uden. Efter flere år som blind møder han pigen Mi Mi – på den usædvanlige måde, at han lytter sig frem til hende ved at gå efter hendes hjertes slag.

Jeg må ærligt indrømme, at selve ”rammehistorien” om Julia og hendes forsøg på at finde sin far ikke fængede ret meget. Den lever ikke helt op til den spænding, der loves på bogens bagsidetekst. Denne del af bogen er nærmest flad i sin fortælling, og man kommer ikke helt ind på livet af Julia. Til gengæld er kapitlerne om Tin Win virkelig godt skrevet. Her kan man fornemme, hvordan der var i datidens Burma; hvordan overtroen var det fremherskende og, hvordan de mere unormale mennesker må kæmpe i hverdagen. For mens Tin Win kæmper med sin blindhed, kæmper Mi Mi med sine forkrøblede fødder. Deres kamp for hinanden og for et godt liv er det, der er det bærende element i bogen – og det, der gør den værd at læse!