Hjertesteder

Roman om en kvindes søgen efter sin identitet under en lang bilrejse sammen med datteren og en veninde gennem et storslået og myteomspundent  islandsk landskab

”Hjertesteder” handler om den islandske kvinde Harpa, der rejser tværs over Island med sin datter Edda og veninden Heidur. I årene inden turen er Edda gledet fra Harpa og ud i stofmisbrug og druk, og denne road-trip er et sidste forsøg på at redde Edda fra undergang.

Stemningen er spændt! Forholdet mellem Harpa og Edda er et sjovt magtspil. der langsomt spiller sig ud; et af de centrale punkter i spillet mellem Harpa og Edda er spørgsmålet om, hvem der er Eddas far.

Harpa og Edda er faktisk meget ens. De virker bange for hinanden og hinandens pludselige udbrud, men samtidig er de begge påtaget passive og konfliktsky. Det er tydeligt, at deres familiestruktur/rollefordeling er ude af kurs. Hverken Harpa eller Edda ved, hvordan de skal agere over for hinanden.

Scenen ved Selfoss er et godt eksempel: Edda bliver tilbudt et lift tilbage til Reykjavik af Harpas veninde, Gerti. Harpa er trængt op i et hjørne og føler sig nødsaget til at råbe for at fastholde en smule autoritet. Men da Harpa slutter af med at række tunge af Gerti, falder det hele til jorden. Edda forsætter dog turen af egen fri vilje. Harpa mener selv, at denne scene er en ’kraftpræstation inden for anvendt psykologi’ s.35.

Det er sjovt, komisk, grotesk og et godt eksempel på, at intet er forudsigeligt i ”Hjertesteder”!

I hele romanen er Harpa hjemsøgt (negativt) og besøgt (positivt) af minder fra barndommen og ungdomslivet.

Der er ikke nogen typografisk indikation af direkte tale, hvilket gør det svært at skelne mellem minder, tanker og tale, og ikke mindst hvem, der har disse minder og tanker.

Selvom ”Hjertesteder” er en svær roman at læse, er det dog umagen værd! Der er tilpas meget selvironi fra Harpas side til, at historien ikke drukner i den fantastisk trykkede stemning.

Steinunn Sigurdardottir har fået Den Islandske Litteraturpris for romanen ”Hjertesteder” i 1995.