Heste græder ikke

En kidnapning, våbensalg og en hemmelig dansk mission under krigen mod Irak er nogle af ingredienserne i et ambitiøst og velmenende bud på en dansk international thriller.

Forfatteren debuterer med denne spændingsroman, og med en baggrund som tidligere konstabel og politimand har han i og for sig baggrunden i orden, men den indviklede og spegede historie hænger ikke rigtig sammen, og hovedpersonen, den tidligere elitesoldat Allan Knudsen med en gådefuld fortid, bliver aldrig rigtig vedkommende.

Historien starter ellers rigtig fint med, at direktøren for våbenproducenten Blue Star bliver kidnappet, og fordi hans to voksne døtre også skønnes i fare for at blive kidnappet sættes securityfirmaet Taurus på opgaven med at beskytte døtrene. Den tidligere elitesoldat Allan Knudsen, som er en særdeles kompetent men også kold, rå og uomgængelig person, leder operationen. Sammen med kriminalkommissær Jens Kallesen forsøger Allan Knudsen at finde hoved og hale i den mystiske sag, hvor intet synes at være, som det ser ud til. Samtidig med den aktuelle historie fortælles om en yderst hemmelig mission til Irak, hvor en lille håndfuld jægersoldater skulle uskadeliggøre vigtige irakiske militære mål inden amerikanernes bombninger, og langsomt oprulles en grusom historie, hvor man lidt efter lidt får forklaringen på, hvorfor Allan Knudsen er blevet sådan, som han er.

Forfatteren har her forsøgt at producere en hæsblæsende historie, hvor der ikke bliver sparet på hverken heltegerningerne eller antallet af dræbte, og som i de vellykkede spændingsromaner benyttes alle de velkendte tricks med skiftevis at lade fokus være hos de mange forskellige personer og ved at indflette en gådefuld fortid hos hovedpersonen.

Alt sammen vel egentlig helt efter bogen, men i denne historie fungerer det bare ikke rigtigt. Dertil er plottet for usandsynligt, hovedpersonen i virkeligheden for meget af det gode, og lidt for ofte fremvises en række ”letkøbte hovsa-løsninger”, som måske var til at leve med, hvis ikke alle løjerne var alt for indsovset i for meget blod og vold. Sproget virker stift og underligt højstemt, patetisk og klichéfyldt.

Kort sagt, det spiller ikke rigtig sammen, men elitesoldaterne og den militære baggrund vil dog nok kunne tiltale den samme læserskare, som læser fx Thomas Rathsack og Jack Ryan.