Henrik, omkuld

En mands liv beskrives i et kludetæppe af fortællinger i et moderne sprog og en eksperimenterende form. Anderledes og spændende debutroman.

Romanen handler om Henrik, som er taget til Sverige for (muligvis) at drukne sig og afslutte sit liv. Romanen har ikke en lineær fortællestruktur, men springer i stedet rundt i store dele af Henriks historie og præsenterer os glimtvis for forskellige personer; en mor, en far, kærester, en mand, han låner en båd af, kærester osv. De mennesker, vi møder i romanen, er mennesketyper, som vi alle sammen støder på i vores liv. Sproget er præcist og passer godt til romanens eksperimenterende form. Historien skrifter mellem direkte tale, teateragtige replikker, beskrivelser og lyrisk opstillede afsnit.

Historien fører os tilbage til 1960'ernes litteraturscene, hvor det meget nære, personlige og realistiske blandes sammen med noget næsten absurd og sort i relation til Henriks livssituation. Det absurde og sorte er faktisk ret humoristisk på trods af romanens dramatiske udgangspunkt. Sprogligt er der også mange små afstikkere, som virker både absurde og morsomme. Når jeg læser, oplever jeg ofte, at det er i det humoristiske og absurde, sproget rammer lige, hvor det skal.

'Henrik, omkuld' er Klaus Rød Frederiksens debut som romanforfatter, men det er svært at få øje på. Selvom sproget er meget moderne og formen eksperimenterende, har romanen en moden tone og en generel ro, der gør den rar at læse til trods for de strittende stilarter og opbrudte afsnit.