Hatties tolv stammer

Amerikansk debutroman om en fattig sort families vilkår op gennem det 20. århundredes USA. Denne vinters must read – intet mindre!

Med kvinden Hattie i centrum åbner Ayana Mathis op for en amerikansk sort families historie hen over seks årtier. I 1920’erne drager den femten år gamle sorte kvinde Hattie alene fra sydstaterne til Philadelphia med drømmen om et bedre liv. Hun møder manden August, og de får en stor børneflok. Ikke tolv men elleve børn og et barnebarn: Tvillingerne Philadelphia og Jubillee, Floyd, Six, Ruthie, Ella, Alice, Billups, Franklin, Bell, Cassie og Sala. Desværre er August ikke en tøddel værd som ægtemand og forsøger, så Hattie må selv kæmpe for at sikre sine børn mad og tag over hovedet. Det er fattige, trange kår og livet giver Hattie nogle ordentlige knubs i anstrengelserne for at tage vare på sine børn.

Vi møder Hatties børn (hvoraf flere er voksne fortællere) i hvert sit kapitel, ligesom historien i hvert nyt kapitel springer nogle år fremad i tiden. Disse punktnedslag i forskellige miljøer og årstal skaber tilsammen et facetteret indblik i de sortes ringe eksistensvilkår i USA fra 1930’erne til 1980’erne historisk, kulturelt og socialt. Raceadskillelsen hersker stadig her mange år efter slaveriets ophør, og det er svært at bryde med den sociale arv og stereotyperne, som befolkningen fastholdes i. Med de skiftende fortællevinkler inviteres læseren med ind i meget forskellige miljøer og mange problematikker: Raceadskillelse, homoseksualitet, det religiøse vækkelsesmiljø, Vietnamkrigen, adoption, fattigdom, misbrug og meget mere.

Mit yndlingskapitel er historien om Alice og Billups i 1964. Alice, der som den eneste tilsyneladende har undsluppet sin slægts sociale arv og giftet sig langt over sin stand, er ulykkelig og plaget af fortiden. Vi følger Alice én dag, hvor hun flyder gennem sit hus som en anden mrs. Dalloway, der er i gang med at forberede sig på det fine middagsselskab om aftenen. På få sider formår Ayana Mathis at portrættere Alice i hendes miljø, så hun fremstår knivskarpt. På den ene side har man medfølelse med Alice (for vi har jo hørt om familiens svære opvækst gennem de andre personer), men samtidig er hun en svær karakter at holde af. Hun viser sig at være en manipulerende kvinde, der forsøger at fastholde sin lillebror Billups i et økonomisk og følelsesmæssigt afhængighedsforhold på grund af en mørk hemmelighed fra deres barndom. Suverænt beskrevet!

De skiftende fortællere og miljøer gør, at man som læser aldrig kommer helt ind under huden på personerne og heller ikke har et tydeligt billede af Hattie. Man fornemmer hende gennem hendes børns tanker og tilbageblik i alle kapitlerne mere end at hun er en direkte hovedperson. Hun er limen, der binder kapitlerne og familien sammen. Alle er de (børnene) et produkt af hende, og Hattie er og vil altid være en mor med stort M på godt og ondt. Så det er i høj grad også historien om en mor frem for alt. En af den slags romaner, som er svær at ryste af sig. Samtidig er den en spændende måde at formidle et stykke amerikansk historie på. Hold øje med Ayana Mathis – vi kommer til at se flere store romaner fra hendes hånd!