Gylden Høst

Boganmeldelse: Gylden Høst af Margit Söderholm af cand.mag. i dansk Lene Aarestrup Jørgensen

Indledning

Gylden Høst af den svenske forfatter, Margit Söderholm (17. marts 1905 – 23. november 1986), Originaltitel: Bärgad skörd, udgivet første gang i 1952 som den 5. af i alt 15 romaner i forfatterskabet[1]. Jeg har baseret denne anmeldelse af Gylden Høst på den genudgivne 3. udgave, 1. oplag 1996.

Resumé

Hovedpersonen, Anders er en fattig dreng, som er vokset op alene sammen med sin gudfrygtige far i den svenske ødemark oppe i bjergene på den lille nybyggergård, Aspa. Anders er kun 16 år, da faderen dør, og han be­giver sig frygtsomt for ”troldtøj” i skovene ned ad bjerget. Det eneste han ved er, hvad hans far har sagt ham, hans katekismus og salmevers. Undervejs falder han i en bjørnefælde og bliver fisket op af ingen ringere end lensmanden, som tager ham med hjem. Nu starter en personlig udviklingsrejse for Anders, hvor han må lære at begå sig blandt andre men­nesker. Han vinder efterhånden lensmandsfamiliens hengivenhed, respekt og kærlighed og bliver behandlet som en søn af huset. Dog er hans gradvist tiltagende forelskelse i lens­mand­ens datter nær ved at føre til hans dramatiske undergang.

Anders imponerer ved husoverhøringen i lensmandens gård med sine bibelkundskaber, hvor han visker de rigtige svar til gårdskarlen, som har tæsket ham.  Står han i en vanskelig situation, tyer han til at recitere salmevers. Da han sidenhen er ved at blive overvældet af erotisk begær efter lensmandens datter, som er gift med en alkoholiseret og voldelig gårdmand, får han samvittighedskvaler over sin synd mod Gud og husker det 10. bud: Du må ikke begære din næs­tes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til. Han forlader hende, netop som deres hyrdetime skal til at begynde og tilbringer i stedet natten med at slå mosen med le. Dette ender med at få afgørende betydning for hans videre skæbne.

Uddybning – fortolkning

Der er en voldsom kontrast mellem Anders ensomme, gudfrygtige opvækst og hans kulturmøde med lokal­be­folk­ningen, idet han er som et nyfødt barn med sin en­fol­dige forståelse af det rene gudsord ikke forstår menneskenes ondskab, dårskab og neder­dræg­tig­hed. Hans kristne op­drag­else byder ham at vende den anden kind til, altid at handle retskaffent mod andre, arbejde flit­tigt, ikke beklage sig og ikke drikke brændevin. Med sin retskaffenhed og snarrådighed vinder han efterhånden lokalbe­folk­nin­gens respekt og anerkendelse.

Der er en dobbelthed i Gylden Høst: Idet Anders vandrer væk fra ødemarken og ned til men­ne­skene, som han må lære at leve iblandt, gennemgår han samtidigt en transformation fra barn­dom til voksendom. Jeg ser således denne gribende skæbnefortælling som en udviklingsroman, der portrætterer en ung drengs udvikling til voksen mand. Han mister barndommens uskyld, men opnår til gengæld den voksne mands begær, ansvarlighed og karakterstyrke. Hans kristne tro redder ham fra evig fortabelse.  En anden dobbelthed, som man også genfinder i Driver Dug, falder regn er, at den kristne tro eksisterer parallelt med en folke­over­tro på ”troldtøj” og onde ånder.

Dobbeltheden går igen i den slående fatale mangel på retssikkerhed hen mod slutningen af romanen, hvor Anders uretfærdigt bliver anklaget for at have slået sin husbond ihjel. Han martres af samvittighedskvaler på grund af sit erotiske begær efter Margret, som er gift med den døde husbond. Anders tvivler derfor selv på sin egen uskyld. Samtidigt fængsles han under kummerlige forhold i 8 måneder uden dom og udsættes for en ”retssag”, hvor dommeren også er anklager, og han bliver forhørt uden forsvarer med lukkede spørgsmål, som hvorfor slog du husbond ihjel, hvordan slog du husbond ihjel? Bliver man fængslet og anklaget, formodes man at være skyldig. Retssagen pirrer en social bevidsthed hos læseren og en glæde over at ret­fær­dig­heden sker fyldest til sidst.

Konklusion

Margit Söderholm skriver Gylden Høst i begyndelsen af 1950-erne med en slående indsigt i tiden, som virker historisk troværdig: Romanen er tro mod den røde tråd, som går gennem forfatterskabet, hvor handlingen som regel ud­spiller sig i det svenske bondeland i 1700 – 1800-tallet med den sociale lagdeling af sam­fun­det, hvor der i høj grad er forskel på folk: Landadel, bønder, tjenestefolk og ”tatere”, mørklødede omrejsende handlende uden fast geo­grafisk til­knyt­ning. Sidstnævnte bliver af de fastboende bønder anset for at være udskud. Hoved­per­so­ner­ne må som regel gennemgå svære kvaler i livet, ikke mindst i for­bind­else med, hvem de kan bli­ve gift med. De sociale skel, som portrætteres i forfatterskabet, bliver også tyde­li­ge i forskellen mel­lem landadlens og bøndernes / andre jævne folks tilgang til folkeovertro. I slægts­krøniken om Ankerbergslægten spiller det ikke nogen nævneværdig rolle. Til gengæld bli­ver restrik­tio­ner­ne for kvindens begrænsede muligheder i tidsperioden tydelige, f.eks. i ”Caroline”. I Gylden Høst & i Driver Dug, Falder Regn findes henvisninger til folkeovertro. Jeg opfatter Gylden høst som den bedste roman i forfatterskabet: Som i eventyrerne må vor helt gå så grueligt meget igen­nem, før han når sin lykke til sidst. Gylden høst er et godt sted at starte, hvis man ikke på for­hånd har indsigt i forfatterskabet. Vor unge helts videre skæbne kan vi følge i Livets Krone. Snyd ikke dig selv for denne gribende og rørende læseoplevelse!

[1] http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=12727, downloaded 06.05.2020