Gunnar

Forfatteren, som er en af Sveriges mest fremtrædende scenepoeter og digtere, debuterer på dansk med en vidunderlig, morsom bog om triste ting.

Gunnar er 58 år. Hele sit liv har han arbejdet som murer, men da han får indopereret et nyt hjerte, bliver han fyret. Ud over sin sygdom skal Gunnar nu pludselig forholde sig til ikke at have noget arbejde; i Gunnars verden er arbejde lig med identitet og det at spille en rolle i samfundet, og samtidig er han stadig i sorg over sin Gunillas død af cancer for fire år siden.

Hele Gunnars vante tilværelse ligger altså i ruiner, og han har rigeligt med tid til at spekulere over, hvad meningen med livet og alting egentlig er.

Han kan ikke forlige sig med ikke at have noget arbejde, så han beslutter simpelthen at vende tilbage til sin gamle arbejdsplads og arbejde uden løn. Det går naturligvis ikke, fagforeningen blander sig, og samtidig døjer han også med eftervirkningerne efter sin hjerteoperation.

Enten er det netop på grund af det nye hjerte, eller også er det de mange tanker om dette og hint, der spiller ind, men Gunnar køber sig i hvert fald en motorcykel og opfylder dermed en gammel, glemt drøm. Samtidig bliver han meget interesseret i pædagogen Anna og begynder famlende og usikkert at nærme sig hende.

Bob Hansson romandebuterer som nævnt med denne bog, og det er han sluppet ganske aldeles glimrende fra. Romanen er både underholdende og gribende, og beskrivelsen af personen Gunnar er særdeles vellykket. Sprogligt er beskrivelserne opbygget i korte, knappe sætninger og kapitler, hvilket gør bogen let at læse, men tag endelig ikke fejl: Der er mange guldkorn at hente i Gunnars tanker, og forfatterens baggrund som digter og sangskriver udmønter sig i ofte særdeles poetiske og præcise beskrivelser.

Historien om Gunnar og hans tanker om livet og døden har vel nok især appel til os lidt op i årene, men humoren, energien og den sproglige iderigdom har i den grad noget at tilbyde alle læsere uanset alder.

Undervejs i romanen fik denne anmelder associationer til den norske forfatter Erland Loe, hvilket både meget godt beskriver bogens univers, men vel egentlig også kan betragtes som en form for blåstempling af ’Gunnar’.