Godt gået

Forfatteren formår at skrive om det tabuemne, som døden jo er, med lige dele alvor og humor, men han behandler det altid med respekt. Jeg blev i hvert fald klogere på livet og døden af at læse hans roman.

“Jeg sad op i kisten og læste et tegneseriehefte og spiste en sorbetstang med lakrids”. Sådan starter bedemandens søn Neil sin historie. Faderen tilgiver aldrig sønnen, at moderen døde under fødslen. Han er en alkoholisk, hård og bitter mand, der ofte straffer sin søn ved at lukke ham inde i kælderrummet med de nye kister og med de døde liggende i rummet ved siden af.

Faderen tvinger Neil til at deltage i arbejdet i familiefirmaet, og han regner som en selvfølge med at sønnen vil overtage det. Neil hader imidlertid bedemandsarbejdet, og så snart skolen er overstået, stikker han af hjemmefra og drager i første omgang til London. Senere rejser han verden rundt og lever af forefaldende arbejde.

Neil vender først hjem igen til sin skotske fødeby sammen med sin indiske kone til faderens begravelse. Det er Neils hensigt at afhænde familiefirmaet, men tilskyndet af sin kone beslutter han sig for at køre firmaet videre sammen med hende og en god ven, men det bliver på deres egen helt specielle måde.

Under sloganet “ Godt gået - kreative begravelser” sætter de sig for at opfylde alle kundernes ønsker vedrørende færden til det hinsides - hvor bizarre disse ønsker end måtte være. I den trykte folder skriver de bl.a : “Med andre ord er vi leveringsdygtige i alt fra det dødekstravagante til den begravelse, hvor vi skærer helt ind til benet ! “ Det er klart, at med den slags udtalelser nyder det nye firmakoncept stor mediebevågenhed, og det bliver naturligvis en tordnende succes.

Jeg skiftevis gøs og grinede undervejs, mens jeg læste bogen, og samtidig lærte jeg en hel del om ligbehandling og begravelser. Og så anede jeg simpelthen ikke, at der fandtes så mange bedemandsvittigheder.

Forfatteren formår at skrive om det tabuemne, som døden jo er, med lige dele alvor og humor, men han behandler det altid med respekt. Jeg blev i hvert fald klogere på livet og døden af at læse hans roman.

Oversat af Allan Hilton Andersen. Klim, 2000. 333 sider